Udsalg: Jeg har gjort et kup!

Det er fedt, det er sommer, vejret er måske ikke det bedste, men der er udsalg overalt.

I går gik jeg så alligevel hurtigt igennem Magasin i Aarhus, bare for at se om mit blik skulle fange noget interessant.

Jeg faldt først over en kjole, som præcis passede ind i min stil. Men jeg ville lige tjekke hele etagen før jeg besluttede mig. Mit tidsperspektiv og min fornuft, fik mig til at forlade etagen for kvindetøj under udsalg uden at have købt en klud.

På vej ud af Magasin kom jeg forbi skoafdelingen. Lige foran mig stod de sko fra Billi Bi som jeg havde set på i foråret, men som jeg alligevel fandt for dyre. Et par højhælede bordeaux sko. De var sat ned med næsten 40%. Jeg måtte prøve dem. De sat perfekt. Jeg prøvede dem to gange. Jeg holdt skoene længe inden jeg slap dem, da min økonomiske fornuft fik mig til at forlade forretningen. Jeg var faktisk ret stolt af mig selv, over at jeg havde modstået fristelserne og ingen penge havde brugt.

Penge brugt er penge sparet, øhhh…

Jeg havde sparet 1000 kr på ikke at købe et par sko nedsat fra 1000 kr til 600 og en kjole nedsat fra 700 til 400.

Men fortrydelsen ramte mig med et slag, da jeg fortalte Karsten om fristelserne og min snusfornuft. ‘Køb det’ sagde han. ‘Du trænger til nyt tøj’.

Jeg var let at overtale. næste dag skulle jeg have møder på Rådhuset indtil kl. 14.00. jeg kunne altså nå at være i Magasin før tidligst kl. 14.30. Tiden var ulidelig. Der var jo kun det ene par sko tilbage. Kjolen skulle jeg nok få, men skoene..?

Jeg var lettet, da jeg så skoene i skoafdelingen. Kjolen købte jeg også. Yes!!

Købt på udsalg - fedt!
Lange ben! Ja i hvert fald giraffen i baggrunden som vi har fået af vores kære onkel Niels, der bor i Kenya.
Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: