Jubeloptimist?

Jeg er måske jubeloptimist, men jeg tror oprigtigt på i min planlægning, at hver time har mere end 60 minutter, og jeg planlægger at nå mere end det er muligt at nå. Det påvirker både mig selv og mine omgivelser i negativ retning.

Jubeloptimist

Jeg har haft svært ved at erkende denne svaghed ved mig selv, og har stadig en udfordring med at efterleve det nye regelsæt jeg har givet mig selv.

Men når mine børn begynder at italesætte det som et problem og en bekymring. Når min søn oplyser, at Osvald på 3 forventer have sin farmor i mange år endnu, bliver jeg nødt til at gøre noget ved.

Jubeloptimist eller bare perfekt?

Mine ambitioner på hjemmefronten går på, at alt det vi spiser skal være perfekt og helst hjemmelavet, det der er muligt. Haven er næsten vigtigere end huset, og så skal jeg også motionere og huske at læse avisen, så jeg er opdateret om Danmark og Verden.

Min svigerdatter, som snart er psykolog, gik sidst hun var her alene, i kødet på mig! Cille og ordet Jubeloptimist klinger i mit hovede

Når arbejdet skal passes, så er jeg helt klar over, at jeg skal gå på kompromis med nogle af mine hjemlige ambitioner.

Jeg dropper leverpostejen og haven. Det må blive en anden dag. Jeg kan jo også købe den leverpostej, og ukrudtet må stå endnu en dag eller to. Sengen blev forøvrigt heller ikke redt.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: