Bagning med hjælp fra Claus Meyer

Bagning og hjemmebag skal være noget særligt. Det skal være sjovt at bage, og ikke en sur pligt.

Jeg kan godt lide at bage, og synes at det er sjovt at eksperimentere forskellige brødtyper og konditorkager. I visse perioder selvfølgelig mere end andre.

Rugbrødet har i mange år været en fast del af repertoiret. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har købt rugbrød til eget brug. Jeg har fået en fast rutine med rugbrødet, som tager to dage at lave. Jeg har forsøgt forskellige opskrifter, og den sidste opskrift har jeg fået af min gode nabo og ven Vigdis.

Claus Meyer har dog medvirket til et kvantespring i min bagning. Jeg fik Meyers bagebog til min 60 års fødselsdag. Jeg ved ikke hvordan jeg har kunnet leve uden.

Bagning med støtte i Meyers bagebog
Jeg tilføjer min egne erfaringer og rettelser.

Jeg fik rigtig blod på tanden med at bage langtidshævet brød og andre delikatesser.

Brød med Ølandshvede er min favorit. Det tog mig dog lang tid at få brødet til at hæve. De første mange gange, hævede brødene ikke, og det blev nogle tunge klumper. Jeg havde nærmest opgivet det indtil jeg mødte Claus Meyer på en konference. Jeg tog mod til mig og fortalte ham om mine udfordringer med hans opskrift på Ølandsbrød.

Han gav mig nogle fif, som jeg straks gik hjem og prøvede af. Jeg har dog efterhånden komponeret min egen opskrift med Ø-landshvede og almindelig hvedemel, da jeg har måttet erkende, at et brød udelukkende med Ølandshvede ikke i min verden kan lade sig gøre.

Mine brød er altid bagt af økologiske mel og med økologisk gær.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: