Alene-weekend med Sandra Bullock og Chévre Chaud
Weekend. Min mand er taget til København for at besøge gamle skolekammerater.
Jeg havde planlagt at tage hjem i god tid fredag, for at holde weekend i haven. Lørdag er forberedelse af en del mad og igen nå en masse i haven inden Karsten skal hentes ved toget.
Fredag blev jeg blev selvfølgelig hængende på jobbet for at gøre mig klar til mandag, så jeg ikke behøver at bruge min weekend på arbejde. Jeg kom sent hjem, og følte ikke nogen oplagt trang til at gå i haven. Så første plan – haven – er ødelagt.
Romantiske film
I stedet så jeg to romantiske film, som min mand kun ser for min skyld. ‘Letters to Juliet’ med bl.a. Amanda Seyfried , som også spillede den unge pige i Mamma Mia!

Jeg så også ’The Proposal’ med Sandra Bullock. Den så jeg for fjerde gang.

Jeg lavede faktisk et ret godt måltid til mig selv da jeg endelig kom hjem. Chevre chaud, efter en opskrift i Femina og tillod mig at tage et glas rødvin. Jo det synes jeg faktisk at jeg fortjente.
Det må så blive lørdag, hvor jeg tager ekstra fat. Men hvad sker der for mig? Klokken er næsten 10 før jeg kommer op.
Skriv et svar