Stegte sild og rabarberkompot
Da sommeren endelig tjekkede ind, serverede jeg stegte sild og rabarberkompot for min mand.
Det var i min barndom det første tegn på sommer. Nogenlunde på samme tid som vi begyndte at kunne få dem røgede direkte fra røgeriet. Rabarber er nok den første nytteplante som kan høstes og er derfor indbegrebet af forår. Jeg elsker rabarber i alle afskygninger.
Sprøde, stegte sild
Der er dog noget helt særligt ved sildene og rabarberkompot. Opskrift på rabarberkompot her. De sprøde stegte sild to og to lagt sammen over persille imellem og serveret med kold rabarberkompot, er den perfekte smags-komposition.

Jeg er hensat til at sidde på altanen hos mine forældre i Nexø. Der er en stor birk i haven og synet ud over de røde tegltage med kirkespiret i baggrunden, understøttet af mågernes konstante skræppen.
Der blev selvfølgelig også serveret nye kartofler til. I min barndom fra kolonihaven, i mit ægteskab fra urtehaven bag huset.
Skriv et svar