Min iPad-bekymring forsvandt

Jeg er bekymret for iPad til pacificering af børne. Min store bekymring er, om børn kan finde ro og blive fanget af højtlæsning af bøger og relationsskabelse, når de er vant til et højt aktivitetsniveau med en iPad. Først og fremmest handler min bekymring om de bliver svagere til at skabe relationer.

Højtlæsning er til glæde for børnene og den der læser højt. Det giver en følelse af samvær og fællesskab om en historie. Altså en styrkelse af relationen.

iPad gør køretur til en leg

Efter en ferie med vores barnebarn på tre blev min bekymring gjort til skamme. Rasmus Klump både som film, spil og musik på iPad’en gjorde den syv timer lange køretur til en leg, men da vi nåede frem var det Lotte & Totte-bøgerne, som kom frem af tasken, og det var lige så interessant som iPad’en.

Bøgerne om Lotte og Totte er sjove, fordi forfatteren Gunilla Wolde tog de små børn alvorligt med sine bøger om drengen Totte, der skal lære netop at skabe relationer, så han bedre kan klare sig i hverdagen
Bøgerne om Lotte og Totte er sjove, fordi forfatteren Gunilla Wolde tog de små børn alvorligt med sine bøger om drengen Totte, der skal lære netop at skabe relationer, så han bedre kan klare sig i hverdagen.

Og jeg stiftede da også i processen bekendtskab med Ramasjang-universet på DR. Det er nu ret godt!

Der er reelt ikke nogen forskel på de 25 år, der er gået fra vi tog på ferie med vores børn. Vi startede inden den lange biltur med at gå på biblioteket og fylde tasken op med lydbånd og højtlæsningsbøger. I bilen havde de hver sin Walkman med bånd. Når vi nåede frem, læste jeg højt.

Så der var egentlig ikke nogen forskel på de 25 år, andet end selvfølgelig teknikken…

Gem eller udskriv denne artikel

Comments are closed.

%d bloggers like this: