Apropos at vandre: Støvler er afgørende
Jeg har skrevet lidt om vandre-ture herhjemme, og det får mig til at tænke på, hvor meget det har betydet, at vi for et par år siden købte vandrestøvler af høj kvalitet.
Støvler, det kan enhver da forstå er et af de mest fundamentale udstyr, når man skal ud at vandre en længere tur. Så kan man klare alt fra jævne grusstier til knoklede stier med en blanding jord, græs, grus og sten.
Vi har i mange år vandret i kondisko, selv fjeldvandringer kunne vi klare. Men jeg oplevede alligevel at blive træt i fødderne efter nogle timer. Og man bliver jo ikke yngre.
Vandre-støvler
For et par år siden fik jeg et par rigtige vandrestøvler. Jeg købte – eller måske mere præcist: investerede i – Meindl-støvler, og oplevede en kæmpe forskel. Jeg synes nærmest at, jeg svævede henover stenede og knoklede stier. Mens min kære husbond Karsten vægrede sig ved den store udskrivning.

Karsten har ellers altid været lidt af en udstyrsfreek med ting og sager fordelt i de mange lommer i hans Dombke fotovest, som han bruger som vandrejakke. På vore ture har han sørget for at være garderet mod alle forskellige udfordringer. Hvordan skal man kunne klare sig uden et mini-vandrensningsanlæg! Det kunne rense 100 ml vand i timen. Eller en økse til at hugge træ til brænde, en spade til at grave et ildsted.
Kompas er vigtigt vandre-udstyr
Kompasset, må jeg anerkende Karsten for. Når man er i de svenske fjelde, så er et kompas meget vigtigt. Det har hjulpet os på rette spor utallige gange. Jeg er stadig i lære på dette område.
Støvlerne var altså for dyre, mente han, så han tog sine “fine” ørkenstøvler på, og kæmpede sig igennem den første dag med store beklagelser.

Siden da har vi aldrig haft problemer med trætte fødder.

Skriv et svar