Tapas: Varmrøget laks, bønner med ansjos

I aften får vi først varmrøget laks med rucolasalat og rygeostcreme, derefter haricots verts med hakket æg og ansjoser.

Desværre må vi købe den varmrøgede laks, da det blæser for meget til at ryge selv. Weekend efter en begivenhedsrig uge. Det er skønt at komme hjem og have weekenden foran sig. Ren afslapning og hygge

Det er efterhånden blevet en tradition, at vi spiser hjemmekomponerede tapas. Vi hygger os med tilberedningen af de små retter. Vi spiser hver ret, før vi tilbereder den næste. Det et en god start på weekenden.

Varmrøget laks med rygeostecreme
Vi drak til begge retter en hvidvin af druen Viognier, her omtalt i vinlex.dk. Den er jeg blevet meget glad for. Den er let og frugtagtig, med en let sødme.

Den næste ret er også simpel: Haricots vert med hakket æg, smørsovs og ansjoser.

Vi slutter af med lidt ost.

Opskrifterne er til to personer.

Varmrøget laks med rygeostcreme:

  • Et stykke varm røget laks rives fra hinanden og anrettes på en tallerken og pyntes med kapers
  • Et halvt bæger rygeost røres med lige så meget Thise Fraiche 9%, revet skal af en halv citron, salt og peber
  • Lidt rucolasat og to skiver ristet rugbrød

Det anrettes på en tallerken før servering.

Haricots vert med et kogt hakket æg og ansjoser:

Haricots vert med et kogt hakket æg og ansjoser.

Et lille bundt Haricots vert koges i et par minutter. Anrettes på to tallerkener, kog og hak ægget, og drys over de grønne bønner. Smelt 25 gr. smør og kom det klarede smør over de hakkede æg. Læg tre ansjoser over æggene. Server med groft lyst brød.

Til ostene serverede jeg syltede hyben. Se opskrift på syltede hyben.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: