Flutes bagt med surdej

Manglede brød til snegle

Da jeg skulle lave tapas i fredags, manglede jeg et godt brød til vinbjergsneglene. Jeg måtte med skam erkende, at jeg ikke havde et flute derhjemme.

Jeg købte derfor et brød, som så lækkert ud. Et økologisk stenovnsbagt italiensk focaciabrød. Det er ikke det oplagte valg til en fransk ret. Men jeg skulle bare have et eller andet brød.

Brød er en væsentlig del i mange måltider, og hvert land har hver sin brødtradition.

Der er tre lande som fremhæves i Danmark med gode brødtraditioner og gode brød: Italien, Frankrig og Spanien

Det jeg skriver i dette indlæg er udelukkende baseret på egne erfaringer, og der er sikkert mange af Jer, som har en helt anden erfaring og opfattelse.

Mine favoritbrød kommer fra Frankrig. Det vil jeg komme tilbage til.

Hårdt italiensk brød

Det italienske brød er meget populært, og bliver af mange rost til skyerne. Jeg er ikke enig. Jeg har kun været i Italien tre-fire gange. Jeg har med min familie besøgt Umbrien og Toscana. De gange jeg har købt brød, uanset om det har været hos en bager eller i et supermarked, har brødet været uspiseligt. Det er hårdt både i skorpe og krumme.

Deres pizzaer er til gengæld fantastiske, samt deres Panfort, som jo skal være hård.

Focaciabrødet, jeg købte, var heller ikke noget at råbe hurra for. Det var ikke hårdt, men det havde en kedelig smag. Det smagte faktisk ikke af noget.

Det spanske brød imponerer heller ikke. De få gange vi har været i Spanien, har været med vores nære venner Heine og Charlotte i deres charmerende hus i det sydlige Spanien. De om nogen er jo kendere af maden i Spanien. Da vi var sammen, bagte vi vores eget brød og var alle enige om, at vores brød overgik det spanske brød i smag såvel som krumme og skorpe.

Fransk brød er bedst

Det bedste brød får man efter min mening i Frankrig. Brødet her er efter min bedste overbevisning, de bedste brød man kan sætte tænderne i. Det et ikke de avancerede brød som croissant og brioche, jeg tænker på. Det er de simple madbrød.

Man skal altså til Frankrig for at få den rigtig gode smag i brødet. Det gælder deres “pain” eller baguette. Det store runde brød Boule, som også er en smule groft,  er også fantastisk. Og så altså deres flutes.

Måske har det noget med melet at gøre og deres surdej.

Jeg forsøger ihærdigt at levere brød, som kan leve op til mine egne og Karstens krav om den unikke smag, som brød i Frankrig har, men det er ikke nemt.
Det brød, som kommer tættest på brødet boule er brødet Poilâne, som jeg bager ind imellem.
Idag har jeg forsøgt endnu engang at bage et flûte, som har den samme skorpe, krumme og smag som baguette. De er koldhævede og bagt ved høj varme. Jeg har kommet en smule groft spelt i brødene.