Peberbøf med et twist
Peberbøf er en klassiker. Det er tilbehøret til mange kødretter, som gør forskellen. En bøf skal have noget som supplerer smagen. Det er ikke altid lige nemt at forny sig, og derfor falder jeg tilbage til en god kending – pebersauce. Jeg har tilført sennep og revet skal af citron til den gamle opskrift. Det gav saucen en noget mere karakteristisk smag.
Alle har en holdning til, hvordan man steger og skærer en bøf. Så her vil jeg nøjes med nogle billeder fra denne aften, hvor vi brugte “bøfpressere” til at sikre, at de ikke slog sig på panden. Det er jo vigtigt at holde øje med, hvornår de skal vendes, så presserne skal ikke stå der konstant, blot anvendes som hjælpere.
Læg krydderierne på, når bøffen vendes, så kan de ligge og “koge med” på den stegte side. Hvis man krydrer bøffen før den steges, brænder krydderierne på og mister smag.
Sauce med Madagascarpeber til to personer
- 4 spsk mayonaise – Hellmans mayonnaise, når det nu skal være
- 4 spsk fraice 9%
- 2 fed hvidløg presset
- 1 tsk sennep
- 2-3 spsk madagascarpeber
- 1-2 tsk lage
- Reven skal af ½ citron
Rør det hele sammen og smag til med salt og peber.
Tilbehørtilk peberbøf
- 2 hvide rødbeder
- 3 gulerødder
- 2 kviste frisk timian
- 1 spsk ahornsirup
Skræl grøntsagerne og skær dem i tynde strimler. Steg dem i olivenolie sammen med timian. Efter nogle minutter hældes ahornsiruppen over. Grøntsagerne skal nu stå og simre ved svag varme til de er sprøde.
Skriv et svar