Torsk med kapers og spidskål

Torsk kan være svært at variere. Jeg fandt nogle torskehaler i fryseren og spidskål blandt grøntsagerne i køleskabet. Det er ikke så nemt at stege torsk, da den let falder fra hinanden, derfor vendte jeg den i lidt rugmel, så fisken også blev sprød ved stegning. Stegte kapers til fisken var også lækkert. Det blev et fint og let måltid med spidskål til.

Opskrift til torsk to personer

Torsk - stegte torskehaler med kapers

  • 2 fileter af torsk
  • Rugmel
  • Smør og olie til stegning
  • 4 spsk kapers
Spidskålsalat

  • ½ spidskål
  • Purløg
  • Persille
Dressing

  • 3 spsk cremefraiche
  • 3 spsk Thise Acido eller yoghurt
  • 2 spsk hakket persille
  • 1 spsk hakket dild
  • 2 spsk hakket purløg
  • salt og peber
  • 2 tsk rørsukker
  • revet skal af ½ citron
  • 1 spsk citronsaft

Skær spidskålen i tynde strimler, bland dressingen med cremefraiche, Acido og krydderurterne. Smag til med salt, peber, rørsukker og citronsaft. Hæld dressingen over den strimlede spidskål

Vend torskefileterne i rugmel og steg dem et på minutter på hver side i lidt olie og smør. Tag dem af panden og steg kapers kortvarigt i fedtstoffet.

Anret torskefileterne på et fad eller en tallerken og drys de stegte kapers over. Server spidskålsalaten til.

Streg

Jeg har masser af opskrifter på retter med fisk. Tjek dem her.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: