Tapas night: Græsk, italiensk, fransk

Feta er temaet for aftenens tapas menu. Med feta mener jeg ægte græsk feta. Danmark har produceret masser af feta, som blev eksporterede til Mellemøsten. Det var især Irak og Iran. Den dansk producerede feta blev produceret af komælk i modsætning til den græske fetaost, som produceres af fåremælk med tilsætning af gedemælk.

Aftenens tapasmenu er:
  • Ristet rugbrød med fetacreme, marinerede ansjoser og ristet sukkertang.
  • Paneret Feta og Beaumont de Savoie med grønkålssalat.
  • Ristede chorizopølser med safran-aioli.
  • Tarte au citron.

Tapas-menu

Tapas-opskrifterne er til 2 personer.

Ristet rugbrøds-tapas med fetacreme:

Tapas: Ristet rugbrød med fetacreme:

  • 2 stykker rugbrød skåret i trekanter
  • 4 marinerede ægte ansjoser
  • Lidt sukkertang til pynt
  • 1 spsk sesamfrø
  • Olivenolie til stegning
Fetacreme:
  • 50 g ægte græsk Feta
  • 4 spsk olivenolie

Blend fetaen sammen med olivenolie til en blød creme. Rist rugbrødet. Steg sukkertangen i olivenolie og steg sesamfrøene sammen med sukkertangen. Jeg skrev i en tidligere artikel lidt om sukkertang og tilberedning.

Smør fetacremen på rugbrødet, læg en ansjos på hvert rugbrødstykke og server denne tapas med den stegte sukkertang.

Paneret ost:

Tapas af paneret ost

  • 50 g nødder
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • 2 spsk rasp
  • Salt og peber
  • 1 æg
  • 1 spsk mel
  • 75 g feta
  • 50 g Beaumont de savoie
  • Smør til stegning

Hak nødderne sammen med basilikumbladene i en foodprocessor. Skær fetaen i 4 stave og skær 4 skiver Beaumont de Savoie på 4 mm tykkelse.

Tapas af paneret ost

Anret 4 tallerkener eller små skåle med henholdsvis mel, rasp blandet med salt og peber, pisket æg og nøddeblandingen. Vend fetaen og Beaumont’en i melet, ægget, raspen og nøddeblandingen.

Kom smørret på en pande og lade det bruse af før ostene steges i smørret til de er gyldne.

Server en grønkålssalat til:
  • 2 buketter frisk grønkål
  • ½ æble
  • 1 spsk kerner fra granatæble
Dressing:
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk rød balsamicoeddike
  • 1 tsk ahornsirup

Hak grønkålen fint. Skyl æblet, fjern kernehuset og skær det i små stykker. Bland grønkålen med æbler og kerner fra granatæblet.

Bland ingredienserne til dressingen og hæld den over salaten.

Chorizopølser med safran-aioli:

Tapas af chorizo og safranmayonnaise

  • 8 små shoizopølser
  • safran aioli
  • 1 tsk safran
  • 2 spsk lunkent vand
  • 150 g god mayonnaise.
  • frisk presset citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber

Rist pølserne i deres eget fedt ved meget lav varme til de får farve. Pas på de ikke brænder på.

Kog vand og afkøl til det bliver lunkent. Læg safranen i blød i det lunkne vand i 10 min. Rør mayonnaisen sammen med safran og vandet. Tag skrællen af hvidløget og pres det. Rør det i mayonnaisen. Smag til med citronsaft salt og peber.

Safran-aioli til tapas

Safran-aiolien er en meget “elegant” aioli – altså en ret diskret, men meget eksklusiv smag.

Server aiolien til de ristede pølser. Jeg synes ikke, at der er behov for andet tilbehør. Hvis man synes kan man servere lidt flûte til, eller rødkålsspirer til øjet.

Tarte au citron (fransk citrontærte):  Jeg har opskriften her på bloggen. Klik her

I 1990’erne krævede grækerne, at kun feta produceret i Grækenland kunne kaldes Feta. Grækenland gik til EU-domstolen og krævede navnebeskyttelse af produktet Feta.

Europakommissionen gav Grækenland ret i 1996 til stor fortrydelse for Danmark og Tyskland, som begge var storproducenter og eksportører af Feta. Derfor blev dommen omstødt i 1999 af EF-domstolen efter at bl.a. Danmark klagede.

I 2005 vedtog domstolen dog endeligt, at kun Grækenland må benytte navnet Feta til den type oste. Det er derfor, man i butikkerne kun kan købe den danskproducerede ‘feta’ under navnet salattern.

15 bud om Feta

Grækenland har vedtaget med lov ‘De femten bud for FETA’ som er 15 forskrifter, som producenterne af Feta skal overholde i henhold til den græske lov. Nogle af de 15 bud viser, at man kan have tillid til produktets kvalitet. Her er nogle af de bud, som jeg synes er værd at nævne:

  • Det udgør en vigtig del af vores kost, fordi vi alle bruger mere end 10 kg om året. Noget der ikke forekommer i nogen anden ost i verden.
  • Osten produceres og modnes udelukkende i det vestlige Thrakien, Makedonien, Epiros, Thessalien, det centrale Grækenland, Peloponnes og præfekturet Lesbos, af frisk fåremælk eller en blanding deraf med gedemælk i en mængde op til 30%, som er produceret af racer, som traditionelt opdrættes i det førnævnte område og det med foder baseret på den naturlige flora.
  • Det er forbudt at tilsætte komælk, kondenseret mælk, mælkepulver, mælkeprotein og kasein til råvarerne, der bruges til ostefremstilling.
  • Brug af antibiotika, konserveringsmidler og farvestoffer er i alle faser af produktionen forbudt.
  • Ifølge handelspolitisk beslutning er det grækere forbudt at bruge anden ost en feta i ‘Græsk bondesalat’

Når jeg læser alle de 15 bud, så mener jeg, at det unødvendigt at købe økologisk Feta, da al Feta burde være økologisk, hvis de følger forskrifterne. En af buddene er også at etiketterne og varedeklarationerne ikke må vildlede forbrugerne. Det finder jeg meget sympatisk.

Jeg synes også at den græske Feta smager noget bedre end den danske salatost: Der er mere smag i den. Man kan smage fåre- og gedeosten igennem. Det kan jeg godt lide. Hvis man gerne vil have en mere neutral salatost, skal man købe den danske ost, som er lavet af komælk.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: