Quiche Lorraine: Simpelt, lækkert

Quiche Lorraine er en meget fransk ret. Quiche er fransk og betyder tærte. Det er en madtærte med fyld af grøntsager eller kød, og som spises i Frankrig til morgenmad, frokost eller aften.

Quiche Lorraine er efter min mening den bedste klassiske franske madtærte, som man kan købe i alle delikatesseforretninger, slagterforretninger og bagerforretninger i Frankrig. De små quiche er nemme at håndtere, når man er på farten eller skal have en hurtig frokost på en bænk i en park.

En af de opskrifter, som jeg har kigget på beskriver, at nøglen til en perfekt quiche er simpliciteten. Det er jeg helt enig i. Det er også en simpel ret, som bliver utrolig lækker med en tomatsalat eller anden frisk salat.

Et glas rødvin klæder også retten. Det skal, efter min mening, være en simpel Côtes du Rhône. Fløden går jeg ikke på kompromis med. Det mener jeg er kernen i en god quiche.

Råvarer quiche lorraine

Opskrift på Quiche Lorraine.

Tærtedej:
  • 50 g grahamsmel eller fuldkornsspelt
  • 150 g hvedemel
  • 90 g olivenolie
  • 2 tsk fint havsalt

Ingredienserne æltes sammen og spredes ud på en smurt tærteform med hænderne. Tærteformen er 22 cm i diameter.

Fyld:
  • 8 skriver tørsaltet håndskåret bacon
  • 8 skiver Gruyère-ost
  • 3 æg
  • 2 dl fløde
  • Salt og peber
  • Revet skal af en halv citron

Steg baconen på panden. Den skal ikke steges for meget, da den stadig skal være blød. Skær 8 skriver Gruyère.

Pisk æggene sammen og pisk fløden i. Kom salt og peber og revet citronskal i æggeblandingen.

Fordel baconen på tærtebunden og læg guyère oven på. Hæld til sidst æggeblandingen over.

Quichen bages i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 30 minutter til quichen er gylden oven på.

Nu er det stadig vinter-agtigt, og jeg serverede derfor en rød spidskålsalat med kapers til.

Salaten skæres i tynde skiver, drysses med kapers. Jeg lavede denne gang en traditionel dressing af olivenolie, rødvinseddike og sennep.

Søgeord: Quiche, Quiche Lorraine, Tærte, Bacontærte, Ostetærte

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: