Medaljer – et bagehit med børn

Medaljer er en af de ting som min sønnesøn Osvald elsker når skal der bages. Han kan lide at,  være med i hele bageprocessen. Det vil sige, at der skal være noget at røre, at rulle og udstikke. Derudover skal der helst være mulighed for at pynte i fri leg oven på noget glasur.

Osvald fik valget om det skulle smage af hindbær eller jordbær. Han valgte jordbær.

Medaljer

Opskrift på medaljer:

Medaljer
  • 400 g hvedemel
  • 1/2 vaniljestang
  • 100 g flormelis
  • 200 g smør
  • 1 æg

Kom melet i en skål. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas kornene ud i noget af flormelissen. Bland flormelis og vaniljekornene sammen med melet. Ælt smørret og ægget i. Det hele kan også blandes i en foodprocessor.

Rul dejen ud på et melet bord til en plade på 2-3 mm tyk. Tryk medaljoner ud med runde forme. Vi brugte 7 mm, 6 mm og 3 mm. Kom dem på en bageplade med bagepapir.

Bag medaljonerne ved 200 grader i 8 min.

Køl dem af på en bagerist, og kom dem i kagedåse, hvis de først skal bruges næste dag. De kan holde sig et par uger.

Medaljecreme
  • 2 dl fløde
  • 2 dl kagecreme
  • Jordbærmarmelade til fyld

Kagecreme (7½ dl)

  • 3 ½ dl sødmælk
  • 3 æggeblommer
  • ½ vaniljestang
  • 75 g sukker
  • 20 g maizena

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom mælken i en gryde og varm den op sammen med vaniljestang og vaniljekorn. Lad det simre i 5 min.

Pisk æggeblommer og sukker skummende. Rør maizena i æggeblandingen. Pisk den varme mælk i æggeblandingen. Hæld den tilbage i gryden og varm cremen langsomt op under omrøring til den tykner. Sæt den på køl til den skal bruges.

Pisk fløden til en meget stiv flødeskum. Blandes sammen med kagecreme.

Kom medaljecremen i en sprøjtepose. Sprøjt cremen på den nederste medalje rundt i kanten, så der bliver et hul i midten. Kom jorbærmarmelade i midten af medaljen.

Pynt den øverste medalje med glasur blandet af flormelis, vand og rød frugtfarve. Pynt med krømmel af forskellig art.

Medaljer

Læg den pyntede medalje oven på fyldet og server.

Medaljerne skal helst lægges sammen lige inden de skal spises. Så er de bedst.

Medaljer

Streg

Har du prøvet mine kærnemælkshorn med remonce? Se opskriften her.

 

Søgeord: Medalje, Medaljer, Hjemmebag, 

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: