Hjemmerørt mayonnaise: En hurtig opskrift

Opskrift: Mayonnaise ca. 4 dl.

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 3 dl vindruekerneolie
  • 1 tsk Dijon sennep
  • 1 spsk hvidvins balsamicoeddike
  • Citronsaft
  • Salt
  • Peber

Æggeblommerne skal have stuetemperatur som vindruekerneolien.

Kom æggeblommerne i en skål. Kom olien i æggeblommerne i en tynd stråle mens der piskes. Jeg bruger en håndmikser.

Når mayonnaisen har den tykkelse som man gerne vil have, røres sennep, eddike og citronsaft i. Smag til med salt og peber og citronsaft.

Mayonnaisen kan holde sig en uge i køleskabet i en tætsluttende beholder.

 

Efter at jeg har skrevet en del om mayonnaise må jeg hellere lægge min egen opskrift på hjemmerørt mayonnaise på bloggen.

Min holdning er, at hvis og når man spiser mayonnaise, skal det være den gode kvalitet og man skal anvende de rene varer. Derfor indeholder denne opskrift ikke nogle lightprodukter.

Jeg tror ikke på light produkter. Som jeg tidligere har skrevet om på bloggen, er det en falsk tryghed at spise lightprodukter, fordi man falder i fælden om, at når bare man spiser lightprodukterne, så gør det ikke så meget.

Det holder bare ikke. Der er i stedet tilført andre erstatnings-smagsstoffer. F.eks er der mere sukker og andre kulhydrater i light-produkter.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: