Fastfood som Farmor laver det: Miniburger og minihotdogs til barnebarnet

Hjemmelavet fastfood
tog kun et par dage at forberede

Her er menuen:

  • Hjemmelavede miniburgere med bøf og pomfritter
  • Hjemmelavede minihotdogs med ristede løg og hjemmesyltede drueagurker
  • Isvafler med italiensk is – det hele købt i Brugsen.

Med lidt god vilje kan man kalde det fastfood-tapas til en lidt alternativ aften, men det er også godt til en frokost på terrassen.

Dejen til burgerbollerne og pølsebrødene er den samme. Jeg bager altid en stor portion, så jeg har dem i fryseren.

Jeg bruger dem også til madpakker, når vi skal på en lidt længere tur. Med mayonnaise, skinke eller pølse, lidt salat og en skive ost, er de populære på en vandretur eller biltur.

Burgerboller og pølsebrød, opskrift

  • 5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 900 g hvedemel
  • 75 g sukker
  • 15 g salt
  • 75 g smør.

Rør vand, gær, mel sukker og salt sammen. Når dejen er samlet kommes smørret i. Rør eller ælt dejen til den bliver glat og smidig.

Lad dejen hæve 2 timer i skålen. Del dejen i to dele. Ælt den igennem og rul den ud til en lang pølse. Skær 10 stykker af hver dejklump.

Form 10 boller af den ene del. Dyp dem i sesamfrø og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad den hæve ½ time. Kom en bageplade oven på bollerne og tryg dem flade. Lad dem hæve endnu en time.

Bages ved 200 g i 10 – 12 minutter.

Den anden del af dejen formes til 10 små aflange brød. Lægges på en bageplade med bagepapir og hæver ½ time. Bages ved 200 g i 10 – 12 minutter

Pomfritter af 8 kartofler

Skræl kartoflerne og skær dem i passende både. Kom dem i et ovnfast fad. Hæld olivenolie over og drys med salt. Bag kartoffelbådene ved 200 grader i ca 20 minutter til de er sprøde. Vend dem en gang undervejs med en ske.

Burgere

  • 200 g oksefars
  • 1/4 rødspidskål
  • Mayonaise
  • Ketchup
  • 4 skiver cheddarost
  • 4 skiver bacon
  • 8 små skiver syltede drueagurker

Steg fire små bøffer af oksefarsen. Steg baconskriverne til de er sprøde. Skær rødspidskålen fint.

Skær burgerbollerne over og smør et tyndt lag ketchup på den nederste og et tyndt lag mayonnaise på overdelen. Læg salaten på underdelen, derefter bøffen, cheddarosten, bacon, drueagurkeskiverne og til sidst overbollen med mayonnaisen.

Servér burgerne med pomfritter.

Minihotdogs

  • 4 hotdogbrød
  • 4 brunchpølser
  • ½ gult løg, hakket fint
  • Ristede løg
  • Ketchup
  • Sød sennep
  • Tynde skiver syltede drueagurker

Rist brunchpølserne på panden i olivenolie. Skær hotdogbrødet næsten igennem. Anbring pølsen i brødet, kom ketchup og sennep oven på og ristede eller rå løg og til sidst skiver af drueagurker.

Osvald, vores barnebarn, og hans far Christian havde meldt deres ankomst, derfor skulle vores fredagstapas selvfølgelig tilgodese Osvalds smagsløg.

Osvald elsker pølser, derfor skulle det i hvert fald være en af retterne.

Min mand, Karsten, gik også lidt i barndom. Han har et stykke tid plaget om at få hjemmelavede hotdogs. Nu var lejligheden her så.

Torsdag aften gik jeg i gang med at bage miniburgere og minipølsebrød, så vi kunne servere miniburgere og minihotdogs.

Osvald var begejstret for tanken om hotdogs. Det var nok først og fremmest pølserne han var begejstret for. Der findes efterhånden mange gode kvalitets-pølser. 

Jeg fandt nogle små, krydrede brunchpølser i Kvickly.

Desserten blev rent fastfood, også når det gjaldt indkøb: Is og vafler købt i Brugsen. Isen blev opbevaret i køleskabet en time før servering, så det var næsten som softice.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: