Kulmule med serrano-skinke, sødmet peberrod-creme og panderistede squash-strimler

Pinsefisken kommer til sin ret


Opskrift til to personer

  • 2 stykker kulmule-filet med skind
  • 2 skiver Serranoskinke
  • Olivenolie og smør til stegning
  • Salt og peber

Drys fisken med salt og friskkværnet peber, vikl Serranoskinke om fisken. Sæt den til side.

Peberrodscreme med syltede hybenskaller

Jeg brugte et stykke peberrod, som jeg skrællede og rev groft.

Pisk fløden, blend eller hak hybenskallerne fint. Der må gerne komme lidt saft fra de syltede hyben med. Bland alle ingredienserne sammen og stil cremen i køleskabet.

Squash-strimler stegt i olie

  • 1 squash
  • Revet skal af en økologisk citron
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 1 ½ spsk olivenolie

Skræl tynde lange strimler af squashen, jeg bruger kun det yderste lag ca. ½ cm. Resten kan man gemme evt. til en Sqaushkage. Eller skære i små tern og stege i ovnen.

Vask citronen og riv skrællen, pres citronsaft, skræl hvidløgsfeddet og pres det. Bland ingredienserne sammen med squashstrimlerne og lad det trække nogle få minutter.

Safranris

  • 1 dl jasminris
  • 1 ½ dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk safran

Bland ris, salt safran og vand og kog det i 10 minutter. Sluk for gryden og lad det stå i 10 minutter.

Når risen er sat over varmes olien til squashen op på en pande. Kom squashstrimlerne på panden og lad dem småstege til de er sprøde.

Når der slukkes for risene varmes olie og smør på en pande til fisken. Kom fisken med skindsiden på panden og steg fisken til saften begynder at komme op på overfladen. Det tager nogle minutter. Vend fisken og lad den stege et kort øjeblik på kødsiden.

Fisken må ikke stege for længe, da den ellers bliver tør.
Det er en balancekunst, fordi det er så individuelt i forhold til fiskens tykkelse og hvad man selv kan lide.

Server fisken med ris, stegte squashstrimler, safranris og peberrodscremen.

Nu er det vist på tide at jeg også giver mit bud på en lækker pinsefisk, når jeg har beskrevet Pinsefisken i sidste uge.

Jeg fik to flotte fileter ud af den kulmule, jeg købte til auktionen på dagen, hvor Pinsefisken blev kåret.

De blev begge frosset ned til senere brug. Det er så nu.

Det er godt nok først Pinse i næste weekend, og Kristi Himmelfartsdag i dag. Men fisk kan man jo altid spise.

Kulmulen skar jeg ud i fire pæne stykker og et lille halestykke.

Jeg stegte de to stykker med Serranoskinke og serverede strimler af Squash stegt i olivenolie, en peberrodscreme med blendede syltede hybenskaller, og safran-ris.

De 3 andre stykker fisk har jeg gemt til en fiskesuppe med muslinger.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: