Fiskesuppe, muslinger og hjemmerørt aioli

Jeg får meget ud af den kulmule jeg købte til “pinsefisk“-fejringen.

Denne gang er det fiskesuppe til fire personer, som jeg inviterede naboerne ind til.

Jeg serverede hjemmerørt aioli på ristede brødcroutoner til.

Start med at tilberede aiolien.

Aioli til fire personer

  • 4 spsk mayonnaise (jeg brugte Helmanns, lavet på æg fra fritgående høns)
  • 4 spsk creme fraiche 18%
  • 1 tsk sennep
  • 3 fed hvidløg
  • Skal af 1 citron
  • 1 spsk citronsaft

Tag skallen af hvidløgsfeddene og knus dem. Vask citronen og riv skallen. Pres saft af citronen. Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Sæt det i køleskabet til det skal spises. Aiolien kan sagtens tilberedes dagen før.

Fiskesuppe med kulmule og muslinger

  • 250 g kulmule
  • 1,5 kg muslinger
  • 4 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 kviste citrontimian
  • 4 spsk olivenolie
  • 3 dl hvidvin
  • 2 dl piskefløde
  • 1 tsk safran
  • Salt og peber

Tag skallen af skalotteløg og hvidløg. Hak dem fint. Skær fisken i 4 stykker. Skyl muslingerne og smid dem ud der er gået i stykker, eller som ikke lukker sig, når man slår dem let mod vasken. Hvis de ikke lukker sig er de døde og kan være dårlige.

Varm olivenolien op i en 4 ltr gryde. Kom de hakkede skalotteløg og hvidløg i og lad dem stege uden at de tager farve. Kom timiankvisten i sammen med safran. Herefter hvidvinen. Lad det koge op. Kom alle muslingerne i og sæt låg på gryden. Lad muslingerne koge i ca. 5 minutter til alle muslinger har åbnet sig. Dem der ikke åbner sig skal smides ud.

Tag muslingerne op. Kom fisken i suppen og damp den i nogle minutter. Den skal ikke have for meget. Tag fisken op og kom fløde i suppen. Smag suppen til med salt og peber. Kom fisken på en dyb tallerken og kom nogle muslinger ved. Hæld suppen over. Serveres med ristede brødcroutoner og aioli.

 

 

Fiskesuppen blev lavet på den rest kulmule, som blev tilbage, da jeg stegte kulmule forleden, og masser af blåmuslinger.

Tidligere ville vi nok have fortæret hele fileten på 600 gr. Fisk mætter jo ikke så meget som kød. Men kendsgerningen er, at vi spiser mindre og mindre af både fisk og kød.

Det er også nødvendigt, at vi tænker over hvor meget kød vi spiser, hvis vi skal tænke på bæredygtighed for vores klode.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: