Pastaret med kød og krydderurter

Rustikst, simpelt, godt (2): Jeg er inde i en (kort) periode med det rustikke og simple. Her er en lækker og nem pastaret.

Pastaret - råvarer

Pastaret:
Opskriften er til fire personer:

  • 12 store blade frisk salvie
  • 8 fed hvidløg
  • 1 skive tørret vildsvineskinke
  • Olivenolie til stegning
  • 350 g kyllinge inderlår
  • 4 spsk revet parmesanost
  • 1 dl fløde

400 g frisk tagliatelle som koges efter anvisningen på pakken. Den skal være klar når pastasovsen er klar.

Skyl salviebladene og skær dem i mindre strimler. Pil hvidløgsfeddene og skær halvdelen i skiver. Skær skinken i mindre tern. Skær kyllingen i mundrette stykker. Riv parmesanosten.

Kom rigelig med olie på en pande med høje kanter og varm den op. Det er vigtigt at der er rigelig med olie på panden, da salvien og hvidløgene ellers let kan brænde på.

Svits salvien og hvidløgene, både de skivede og hele hvidløg, til de har taget farve. Kom skinken på og steg den med nogle øjeblikke. Kom derefter kyllingestykkerne på panden, og steg dem med nogle minutter. Kyllingen skal være stegt men stadig blød indeni.

Kom parmasanen og fløden på panden og kog sovsen igennem. Bland til sidst tagliatellen i sovsen og server med revet parmasan over.Pastaret med skinke, kylling, salvie og hvidløg

I går var det saltbagt selleri og vildsvineskinke, i dag er tagliatelle med lidt mere vildsvin og markante, primitive krydderier. Og lidt kylling.

Med få og gode ingredienser, skal der ikke meget til for at få et lækkert måltid.

Masser af salvie og hvidløg svitset i olivenolie kan gøre det ud for ingredienserne i en pastaret med revet parmasan.

Når det er den eneste ret skal der dog lidt mere til. Så denne aften har jeg tænkt mig også at stege noget af den hjemførte vildsvineskinke og kylling sammen med salvie og hvidløg. Man kan dog sagtens erstatte vildsvineskinken med en Serranoskinke.

Høsttid

Efteråret er høste og syltetid. 

Det betyder også at den daglige proces i køkkenet godt må være lidt simpel uden at det går ud over smagsoplevelsen.

Jeg har renset asier, som skal syltes, bla. med dild – det hele fra egen have.

Jeg har også samlet omkring 20 liter hyben.

Det er nemt. Det er rensningen der tager tid.

Det er et tålmodighedsarbejde at rense hyben!

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: