Når øko-kylling er for ‘pebret’: Frokost-salat med bønner og friske spinatblade

Hovedingredienserne for salaten udover spinatblade er kidneybønner, bacon, avocado og feta, som kan mætte.

Opskrift til 2 personer:

  • 150 g friske spinatblade.
  • 4 spsk kidneybønner på dåse.
  • 30 g feta.
  • 4 skiver bacon skåret af et stykke tørsaltet bacon.
  • 2 spsk sorte oliven.
  • 1 tomat.
  • 1 håndfuld pistaciekerner.
  • Nogle kviste dild.

Dressing:

  • 4 spsk mayonnaise.
  • 4 spsk youghurt 1 1/2 %.
  • 1 tsk Karl Johan pulver.
  • ½ tsk salt med kapers.
  • Revet skal af en halv citron.
  • ½ tsk dijonsennep.
  • 1 fed hvidløg.

Rens hvidløgsfeddet og knus det. Rør alle ingredienserne sammen. Lad dressingen trække en halv time på køl.

Si kidneybønnerne. Steg baconskiverne sprøde. Rens rødløget og skær tynde skiver af løget. Skær fetaen i tern. Rist pistaciekernerne på en tør pande. Skyl tomaten og skær den i tern.

Fordel spinatbladene på de to tallerkener. Anret hver tallerken med to stykker bacon, en halv avocado skåret i skiver, en halv tomat i tern. Fordel kidneybønnerne over spinatbladene og derefter fetaterningerne, sorte oliven, de ristede pistaciekerner, rødløg,og klippet dild.

Server dressingen til.

Et godt stykke brød eller et stykke flûte kan serveres til.

Denne salat skulle have været med kylling og bacon.

Men jeg køber kun økologisk kylling og så synes jeg simpelthen at kyllingestykker er for dyre, hvis jeg ikke kan få en hel kylling og skal vælge mellem kyllingebryst og kyllingefileter.

Kiloprisen bliver over 200 kr. Det synes jeg er for meget.

Når salaten skal være en hovedret, skal den indeholde noget, som giver en mæthedsfornemmelse.

Løsningen for problemet bliver i håndevendingen, at jeg erstatter kyllingen med kidneybønner på dåse.

Det bliver en udmærket løsning, som jeg nok vil benytte mig af oftere.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: