Bedre trafik-adfærd kan være en vej til bedre folkesundhed

Der er behov for at vi ændrer vores adfærd i trafikken. Det, som jeg vil koncentrere mig om i dette indlæg, er trafikken i byen. Jeg mener at vi skal have en kultur i byen, hvor trafikanterne har respekt for hinanden og udviser høflighed.

Hvorfor interesserer en folkesundhedschef sig for det? spørger du måske.

Det er fordi det i sidste ende handler om sundhed. Det er sundt at cykle, det er sundt at vandre også i byen – og det er sundt ikke at blive stresset.

Vi skal ikke hver i sær stå på vores ret, som jeg oplever at vi gør i dag. Der er en aggressivitet blandt trafikanterne, som gør at trafikken bliver hård og ubehagelig – og for mere forsigtige cyklister og fodgængere, stressende og direkte angstfremkaldende.

Vi skal lære at forhandle med hinanden i trafikken, så vi ser hinanden i øjnene og læser hinandens intentioner, så vi kan afpasse os efter hinanden.

Der er selvfølgelig de gældende trafikregler, som vi skal overholde.

Men det er i det øjeblik, at vi holder på vores ret, at det begynder at bliver svært at få trafikken til at glide.

Vi bliver rethaveriske og egoistiske. Det bliver et spørgsmål om at nå fra et punkt til et andet på den kortest mulige tid.

Vi skal løfte blikket og have øje for hinanden. Det vil betyde, at vi får et fælles ansvar for, at trafikken glider, og at vi alle kommer sikkert frem.

Det vil også betyde at flere tør bevæge sig op på en cykel, og nyde en stille og rolig cykeltur igennem byen.

Byens indretning:
En vej til bedre sundhed

Vi ved at den manglende fysiske bevægelse er skyld i mange sygdomme så som hjertekarsygdomme, diabetes, kræft. Overvægt er også en afledt effekt af, at vi bevæger os mindre. Det er også i dag kommet frem at fysisk aktivitet øger evnen til indlæring for børnene.

Aarhus Kommunes sundhedspolitik har som en af målsætningerne, at den aarhusianske befolkning bevæger sig mere fysisk, og en af indsatserne er at arbejde med byens indretning. Derfor temaet en by i bevægelse.

Aarhus kommune havde inviteret flere store kapaciteter til at inspirere os i kommunen, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme, byfornyelse, byindretning og arkitektur.

Kapaciteter som kunne komme med gode eksempler inden for forskning og praksis på, hvordan borgerne kan motiveres til at bevæge sig mere i byrummet.

Samskabelse mellem
beboere og professionelle

Der er mange gode initiativer hvor der initieres samskabelse mellem beboere og professionelle i mindre bydele med små midler, til store arkitektoniske installationer og byindretninger. Vi kan lære rigtig meget af det der fungerer, men det er også vigtigt at tage lære af det der fungerer dårligt.

Aarhus er som København en cykelby. Det i sig selv er jo godt, at så mange cykler i byen og til og fra arbejde. Men vi skal forstå at brede bevægelse ud på andet end cykling og marathonløb.

Inspirerende oplæg

Jeg blev meget inspireret af et oplæg fra arkitekten Louise Grassov, som arbejder med bevægelse i byerne, som hun selv beskriver som urban mobilitet. Louise Grassov talte om det urbane menneske og den urbane kultur.

Louise Grassov fortalte blandt andet om, hvordan hun mener at København er ved at blive ødelagt af cyklisme, fordi cyklismen er blevet højt prioriteret på bekostning af fodgængere og bilister. Der er skabt cykelstier gennem hele byen, så cyklisterne kan cykle med høj fart. Det betyder, at det bliver farligt for cyklister, som ønsker at køre i et adstadigt tempo og for fodgængere, som skal over cyklestierne, når de skal på og af busserne.

Trafikkultur som
motiverer til høflighed

Hendes pointe er vi skal skabe en kultur for byens trafikanter, som indgyder respekt og høflighed over for hinanden.

Louise Grassovs gode eksempel er Istedgade i København, hvor man har indrettet et bredt fortov, og hvor kørebanen er smal. Der er ingen cykelstier. Men fordi kørebanen er smal kan bilisterne ikke køre særlig stærkt og cyklister og bilister er tvunget til at “forhandle med hinanden” for at få plads og ikke mindst give plads: Øjenkontakt, et nik, et vink, velvilje … meget mere skal der ikke til en god forhandling i trafikken.

Min pointe er altså, at byerne skal indrettes på en måde, som indgyder til et kulturskifte hos trafikanterne. Trafikanterne skal tænke og handle urbant.

Ordet har en dobbeltbetydning: Det kan betyde både “bymæssigt” og “høfligt”. Sådan skal vi møde hinanden som trafikanter.

Byen er ikke kun et sted, hvor man skal fra et sted til et andet. En by er også et sted, hvor man opholder sig og færdes for at bruge byen.

Man mødes i et fællesskab, man køber ind, man bevæger sig for at nyde og opleve byen, og selvfølgelig skal man også transportere sig fra et sted til hinanden.

Jeg er godt klar over at det kræver andet end blot en fysisk indretning. Det er hele vores trafikadfærd, Louise Grassov rører ved. Vores egocentriske måde at bevæge os på i trafikken.

Men ét sted skal man jo begynde.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: