Vandretur på Hærvejen, dag 1: Den danske eftersommer viste sig fra sin meget våde side, men det skulle ikke stoppe os

Hærvejen har længe været på min liste over steder, hvor jeg gerne vil vandre. Hærvejen står for mig som en vej, der går gennem Jylland fra Nord til Syd. Jeg har en forestilling om at det er en vej belagt med brosten eller pigsten, måske også som en mark eller skovvej.

Denne forestilling viser sig, efterhånden som jeg sammen med min mand Karsten og vore gode venner Henny og Poul Anker følger hærvejstegnet fra Viborg til Funder, ikke helt at holde stik.

Turen er planlagt til finde sted tre dage henover en weekend i september. September er som regel en flot måned med rimelig godt vejr. Temperaturen er stadig over 10 grader, så man ikke behøver at pakke sig ind i tykke sweatre og vinterjakker.

Jeg har ikke været med i detailplanlægningen, som mændene stod for. Jeg ved kun, at vi skal gå ca 50 km på tre dage.

Efterhånden som tiden nærmer sig kigger jeg dagligt på vejrprognoserne, som ikke er særlig positive. Det lader til at vi skal være forberedt på masser af regn. Men turen er planlagt og vi har selvfølgelig tænkt os at gennemføre.

Hærvejens egne kort kan kun downloades som pdf’er. Måske en idé at udvikle et lidt mere mobiltelefonvenligt system? Her er vores første etape Viborg-Skelhøje. Den røde rute er vandrerute, den blå er for cykler.

Turen starter fredag syd for Viborg i udkanten af byen. Først har vi placeret den ene bil på landevej 13, 5 km fra Bøllingsø, hvor vi skal overnatte dag 2, lørdag.

Spisepause. Regnen siler ned. Vi fandt en bænk ved stien og til vores store overraskelse stod der to uåbnede pilsnere. Vi rørte dem nu ikke. Måske en spøg – måske nogle andre vandrere, som havde udlagt depoter?

Vi starter turen mod syd mod destinationen Skelhøje i silende regn. Vandet vælter ned fra oven. Det første stykke går vi på en bred skovvej, som jeg havde forestillet mig.

Men efter et par timer begynder strabadserne. Den brede skovvej bliver smallere og fuld af store vandpytter, så det bliver vanskeligt at holde et rimelig tempo. Turen er også noget mere kuperet end jeg havde forestillet mig, hvilket jeg synes gør turen mere spændende.

Mange af skovstierne var stejle, knoklede, mudrede og ret glatte ind imellem.

Da vi når til Dollerup Bakker bliver jeg helt duperet. Der åbner sig et fantastisk smukt scenarie. Det er et rigtigt dansk landskab med bakker beklædt med blomstrende lyng. Udsigten ud over Hald Sø er enestående.

Vejret ufortalt var det en fantastisk oplevelse at vandre gennem den danske natur, hvor den er mest betagende.

Det har været opholdsvejr en times tid, så regntøjet er lagt i rygsækken og vi nyder alle solens sparsomme stråler. Som vi står og nyder en pause og udsigten til Hald Sø åbner himlens sluser sig igen. Vi kommer hurtigt på benene og styrer målbevidst mod turens første destination som er Skelhøje.

Tørvejr – i få minutter. Vi gjorde holdt ved nogle af de flotte shelters, der er på ruten. Henny bag mig havde kaffe med. Yderst til venstre skimtes Povl Anker, som tit snusede rundt efter gode motiver. Han er en fremragende fotograf. Specielt sommerfugle interesserer ham meget – dem var der dog ikke mange af dén dag.

Vi er gennemblødte da vi når Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus, hvor vi har lejet værelser for natten. Vi bliver overvældet af modtagelsen i Skelhøje og over den stemning, der er i byens lokale købmandsbutik.

Povl Anker og jeg tog ansvar for opredningerne i hvert vores værelse. De var meget fine. Stedet kan så absolut anbefales.

Vi har en halv time før ankomsten ringet til kontaktpersonen for værelsesudlejningen, og turistchefen træder ind i forhallen og byder os velkommen med en underholdende fortælling om det lille samfund. Han fortæller straks, at vi skal komme med ned til købmandsbutikken for at få en fadøl i butikken.

Det viser sig at købmandsbutikken er drevet af frivillige og en enkelt ansat. Der er et fadølsanlæg i butikken og øl serveres gerne med en hærvejsbitter.

Vi takker nu nej til øl og bitter og installerer os i værelserne, som er indrettet med køkken og bad. Vi bestiller kurdisk bøf hos det nærliggende lokale pizzeria, og går tidligt til køjs.

Den første dags etape er kun på 14 km, men på grund af regnvejr og opblødte stier i et temmelig kuperet terræn er vi meget udmattede.

Vi skal også være friske til morgendagens etape, som er mellem 20 og 25 km.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: