Græskarsuppe til Halloween

Græskarrene er virkelig blevet et hit her om efteråret. De er udstillet i hobevis foran de fleste supermarkeder. Der pyntes op med græskar foran ethvert hjem med respekt for Halloween. Det er græskar i alle variationer. Det er udhulede græskar. Det er pyntegræskar af forskellige slags. Og så er det græskarsuppe.Græskarsuppe

Græskarsuppe på Hokkaido

  • 1 lille Hokkaido.
  • 1 porre.
  • 1 rød peber.
  • 2 gulerødder.
  • 1 gul chili.
  • 2 skalotteløg.
  • 2 cm frisk ingefær.
  • 5 dl grøntsagsbouillon.
  • 1 kvist timian.
  • 1 lille kvist rosmarin.
  • 1½ dl kokosmælk.
  • 2 tsk karrypasta.
  • 1 strøget tsk spidskommen.
  • Salt og peber.
  • 4 spsk olivenolie til stegning.
  • 2-4 spsk hakket persille

Skyl hokkaidoen grundigt, fjern kernerne og skær den i mellemstore stykker. Skyl porrerne og skær den i mindre skiver. Skræl gulerødderne og skær dem i tykke skiver. Skyl den røde peber, fjern kernerne og skær den stykker.

Skræl ingefæren og skær den i mindre stykker.

Skyl chilien, fjern kernerne og hak den fint. Rens hvidløgsfeddene og hak dem fint. Rens skalotteløgene og hak dem fint.

Varm olivenolien op i en gryde, svits løg, hvidløg og chilien ganske kort. Tilsæt karrypastaen og lad den stege med et øjeblik. Kom resten af grøntsagerne og krydderurterne samt grøntsagsbouillonen i gryden.

Kog suppen op og lad den koge i ca 20 minutter til grøntsagerne er møre.

Blend suppen med en stavblender. Kom kokosmælken i suppen sammen med spidskommen. Kog suppen op og smag til med salt og peber og eventuelt lidt mere spidskommen. Det afhænger af hvor stærk du vil have suppen.

Brødcroutoner
  • 2 skiver groft madbrød.
  • 20 g smør.
  • 4 spsk honning.

Skær brødet i små terninger. Varm smørret op på en pande og steg brødterningerne i smørret til de er gyldne. Hæld honningen over. Steg terningerne videre til de er sprøde.

Server suppen i små skåle toppet med brødcroutoner og hakket persille.

Jeg har tidligere lavet suppe lavet på det græskar, der er opkaldt efter den nordlige Japanske ø Hokkaido. Det har jeg også som hovedingrediens til denne suppe.

Denne gang har jeg dog ændret de andre ingredienser.

Den har fået en smag af Indien, siger min kære mand Karsten. Han har været i Indien flere gange, desværre uden mig.

Det er kokosmælken, ingefær og karrypastaen sammen med spidskommen, som giver udfaldet.

Som topping til suppen serverer jeg honningristede brødcroutoner.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: