Torsk med kompot af porrer og æbler

Stegt filet af torsk med en kompot af porre, æbler, kapers og safran med syltede hyben og ris. En god og lidt anderledes variant af en klassisk fiskeret.

Torsk med kompot at porrer og æbler. Syltede hybenskalller som tilbehør

 

Opskrift: Stegt torsk til 4 personer.

Jeg starter med at sætte risene over og tilberede kompotten, da torskefiletten kun skal stege relativt kort.

Jeg bruger Jasminris, da jeg godt kan lide smagen. Det er hvide ris. Jeg koger skiver af løg sammen med risene, så de får endnu mere smag.

  • 800 g torskefilet.
  • 25 g smør.
  • 4 spsk olivenolie.
  • 4 spsk syltede hybenskaller.
  • 1 lille bundt persille til pynt.
Ris
  • 2 dl ris.
  • 4 dl vand.
  • Et halv gult løg.
  • Salt.

Rens løget og skær det i tynde ringe. Kom ris, vand, salt og løgringe i en kasserolle og lad risen koge op. Risen skal koge 10 minutter, hvorefter jeg slukker for varmen og lader den stå i endnu 10 minutter.

Kompot af porre, æbler og kaper
  • 2 porrer.
  • 2 æbler.
  • 2 spsk kaper.
  • 4 spsk olienolie.
  • 1½dl hvidvin.
  • 1½ dl fløde.
  • 1 tsk safran.
  • Revet skal af 1 citron.
  • Salt og peber.

Rens porrene og skær dem i julienne på 1 cm. Skyl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tynde både.

Varm olivenolien op på en pande. Steg porrene og æblerne sammen. Porrene skal være bløde og æblerne må gerne have lidt bid. Tilsæt kapers, hvidvin, den revne citronsaft og safran. Lad det koge op og småkoge i et par minutter.

Tilsæt fløden og kog kompotten op. Smag til med salt og peber.

Skær torskefiletten i fire stykker. Varm smør og olivenolie op på en pande. Læg fiskefileten på panden, når smørret er bruset af. Krydr fisken med salt og peber. Steg torskefiletten 4 minutter på hver side.

Server torskefiletten oven på porre og æblekompotten med ris og syltede hybenskaller. Pynt med groft hakket persille.

 

 

Stegt torsk kan godt konkurrere med den klassiske kogte torsk med sennepssovs. Især hvis man tilfører safran til æblekompot ten.

Jeg har tænkt mig at anvende de sidste æbler jeg har fået hentet ind fra haven. 

Der har ikke været så mange æbler i år, som der plejer.

Derfor har jeg ikke samlet æbler ind til vinteren.

De resterende æbler er gemt til fuglene, når frosten sætter ind. Det er især solsortene, som har glæde af mine æbler.

Og husk: Frisk fisk fra fiskehandleren er nu det bedste.

Som regel køber jeg hos den gode fiskehandler på havnen her i Århus.

Hvis fisken lugter af fisk er den ikke helt frisk, men kan dog være god nok alligevel.

Torsk er en god spise i alle måneder med “R”. Her er flere af mine opskrifter med torsk.

[yasr_visitor_votes size=”medium”]

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: