Plumkage med icing
Plumkage er lækker konfekt. Det er bedst at starte nogle uger inden jul, så man kan nå at væde den med rom eller whisky nogle gange. Jeg har efterhånden god erfaring med plumkage og har prøvet flere udgaver. Hver gang er jeg vendt tilbage til denne opskrift.
Plumkage er en gammel engelsk tradition.
Navnet stammer fra “plumcake” som egentlig betyder blommekage, men betegnelsen anvendes i dag til mange forskellige kager med frisk eller tørret frugt.
Traditioner har for vane at finde vej over kontinenter som Thanksgiving og Halloween.
Plumkagen er også kommet til Danmark, og plumkage kan bages på tørret og frisk frugt.
Til jul er det dog mest almindeligt at bage den af tørret frugt.
Jeg synes at en god plumkage er mindst lige så godt, som alt det konfekt og slik vi serverer til jul.
Faktisk nyder jeg hellere et godt stykke plumkage end slik. Cocktailbær og sukat er der mange som rynker på næsen af. Men de giver kagen samlet set en god smag.
Du skal bruge en springform på 22 cm. Tilberedningstid: 3 uger i alt. Bagetid: 4 timer ved 140 grader konventionel varme. Trækketid: 2 – 3 uger. Icing: 60 minutter Ingredienser:
Plumkage:
Overtræk til Plumkage:
Icing:
Tilberedning:
Plumkage med icing
1 Hak mandlerne. Skær dadler, ingefær, svedsker og cocktailbær i mindre stykker.
2 Bland krydderierne i melet. Bland halvdelen af melblandingen med de skårede frugter og sukaten. Så vil frugterne blive skilt og ikke klistre sammen under bagningen.
3 Kom de hakkede mandler, rosiner og korender i frugt og melblandingen sammen med resten af melet.
4 Pisk æggene skummende og stil til side. Pisk smør og muscuvadosukker sammen til en ensartet masse. Rør sirup, revet citronskal og citronsaft i smør og sukkermassen. Rør derefter de piskede æg i.
5 Rør det sammen med mel og frugtblandingen. Det skal røres godt, så melet er rørt helt ud i kagen.
6 Smør en springform på 22 cm med rigelig smør og bag ved 140 grader over og undervarme på næstnederste rille i 4 timer. Brug en strikkepind, som du stikker ned i kagen for at se om den er helt bagt. Når der ikke hænger noget ved strikkepinden er den færdig.
7 Lad kagen køle af i springformen.
8 Kom kagen i en kagedåse foret med madpapir mens den stadig er lun.
9 Prik huller i kagen og hæld 2-3 spsk rom eller whisky over kagen.
10 Læg låget på og gentag processen en gang om ugen indtil jul.
Hvis du ikke ønsker at fylde spiritus på kagen, kan du overtrække kagen, når den er blevet kold.
Overtræk til Plumkage:
11 Smør et tyndt lag abrikosmarmelade over kagen.
12 Rul marcipanen ud på et bord drysset med flormelis. Marcipanen skal dække hele kagen.
13 Læg nu marcipanen over kagen.
Icing:
14 Rør flormelis sammen med æggeblommer, glucosesirup og saften af citronen.
15 Kom icingen i en sprøjtepose og sprøjt små toppe på marcipanen.
16 Lun fondanten med hænderne, så den bliver blød. Rul den ud med en kagerulle og skær rosenblade ud af fondanten. Saml bladene til roser og anret dem på fondanten.
Se også min opskrift på Fedtebrød med citronglasur.
[yasr_visitor_votes size=”medium”]
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:
Skriv et svar