Tagliatelle med panchetta og spidskål

Delikatesse-butikken Bichel Vine har åbnet en filial i min hjemby, hvor de handler med vin og meget andet godt. Denne pastaret er en ret baseret på italienske råvarer som tagliatelle og parmesan fra Bichel kombineret med panchetta og smagsnuancer fra det danske vinterkøkken.

Tagliatelle

Vinen til

Jeg serverede en italiensk vin til retten. En Chianti fra 2015 Mon Rosso, som er importeret af Bichel Vine.

Vinen har en frugtig og syrlig duft med en smag af druekerne og lakrids. Den spiller lifligt på tungen, og passede rigtig fint til retten med parmesanostens sødlige nøddesmag og den lidt skarpe smag af kommen.

Ingredienser:

Opskriften er til 4 personer.

  • 60 g Panchetta.
  • 1 lille spidskål.
  • 6 blade salvie.
  • 1 stort eller 3 små fed hvidløg.
  • Et stykke rød chili på 2 cm.
  • 1 tsk kommen.
  • Salt og peber.
  • Olivenolie til stegning.
  • 1 dl frisk revet parmesan.
  • 1 dl fløde.
  • 120 g tørret tagliatelle Cipriani.

Tilberedningstid: 50 minutter.

Tilberedning
Tagliatelle med panchetta og spidskål

1 Skær panchettaen i skiver og derefter i mindre tern.

2 Skyl spidskålen og skær kålen i ultra tynde skiver fra spidsen og ned til stoppen. Brug gerne et mandolinjern.

3 Skyl salvien, rens hvidløgsfeddene, skyl chilien og fjern de hvide kerner.

4 Hak salvien, hvidløgsfeddene og chilien fint.

5 Riv parmesan-osten.

Parmesan

6 Varm olivenolie op på en pande og steg panchetta’en til den er blevet gylden og sprød. Tilsæt den hakkede salvie, hvidløg og chilie og lad det stege med et øjeblik.

7 Kom spidskålen på panden og tilsæt eventuelt lidt mere olivenolie. Tilsæt kommen og lad det hele småsimre til spidskålen er blevet blød.

8 Vend den revne parmesan i spidskålen. Tilsæt fløden lad det koge op. Smag til med salt og peber.

9 Kog tagliatelle i rigelig vand i ca 3 minutter. Den skal stadig have lidt bid. Hæld vandet fra og vendt tagliatellen i spidskålsovsen.

Server retten med frisk revet parmesan og pynt med groft hakket persille.

Tagliatelle med parmesan

Tagliatelle med panchetta og parmesan

Jeg har anvendt nogle typisk italienske produkter som Taglietelle, Panchetta og Parmesan, og kombineret dem med danske klassikere: Spidskål stegt med kommen.

Tagliatelle

Taglietelle Cipriani er en tørret meget tynd og fin pasta, som er produceret af durum hvedemel og æg. Det er en lækker pasta, som er meget smagfuld.

I stedet for bacon har jeg brugt Panchetta. Den er saltet og tørret og ikke røget som den danske bacon.

Parmesanosten som er en Grana D’Oro, stammer fra regionen Reggia-Emilia, som ligger i Italiens spisekammer Po-sletten ikke langt fra byen Parma.

Osten er produceret af mælken fra specielle røde kør, som har levet af hø og græs fra de permanente enge i Reggina-Emilia.

Osten er lagret i 24 måneder og har en sødlig nøddeagtig smag. Den har en strågul farve, som skyldes foderet. Varemærket er to køer, som trækker en kærre med parmesanosten.

Logo

Kommen i retten er lidt dristigt. Det giver en markant eftersmag, sådan lidt umami-agtigt, men anvend det med forsigtighed. 

Der er andre pastaretter her på bloggen, du kan blot bruge søgefeltet til højre lidt nede på forsiden.

 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: