Ostesmåkager med parmesan og paprika

Ostesmåkager med parmesan, paprika og en smule salt, er en sjov og anderledes ide, som aperitif til et glas sherry før juleanden serveres juleaften. Og det er et rigtig godt alternativ til peanuts og chips, som man ellers bare spiser sig mæt i.

Ostesmåkager

Inspirationen til ostesmåkager har jeg fået af en af mine mange læsere, Charlotte Ramsing Parnas, som stillede mig et spørgsmål om bagning af netop disse småkager.

Jeg kendte dem ikke, men har fået lov til at dele opskriften her på bloggen, og jeg kan varmt anbefale småkagerne.

Ingredienser:

  • 250 g hvedemel.
  • 200 g koldt smør.
  • 150 g frisk revet parmesan.
  • 1 tsk sød paprika.
  • ½ tsk salt.
  • 1 æg.

Tilberedningstid:

Samling af dej: 20 minutter.

Hviletid: 12 timer i køleskab.

Bagetid: 8 – 10 minutter ved 180 grader konventionel varme.

Ostesmåkager

Tilberedning af
Ostesmåkager med parmesan og paprika

1 Kom melet i en dejskål sammen med paprika og salt. Riv parmesanen, skær det kolde smør i mindre stykker, ælt parmesan og smør ind i melet. Tilsæt ægget og ælt dejen hurtigt sammen.

2 Del dejen i to og rul de to dejstykker til to ruller med en diameter på 4-5 cm. Pak rullerne ind i husholdningsfilm og læg dem i køleskabet natten over.

Næste dag:

3 Rullerne tages ud af køleskabet en af gangen. De skæres ud i 2-3 mm tykke skiver og lægges på en bageplade med bagepapir.

4 Småkagerne bages ved 180 grader over og undervarme i 8-10 minutter.

5 Læg de bagte småkager på en bagerist og kommes i en lufttæt kagedåse, når de er helt kolde.

Vær opmærksom på familiemedlemmer i nærheden af bageristen, så kagerne når at komme ned i kagedåsen inden de helt forsvinder!

Streg

Se også min opskrift på Rugkiks i forskellige varianter.

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: