Vinsmagning hos Bichel i Malling

Det er noget af en videnskab at forstå, hvordan vin smager – og hvorfor. Jeg var inviteret til vinsmagning hos Bichel i deres forretning i Malling. Et fantastisk, levende foredrag om, hvordan man vurderer en vins smag og kvalitet, og hvad der kan påvirke vinens smag, f.eks. smag af prop.

Vinsmagning hos Lars Bo Henriksen, Bichel

Til vinsmagning;:
Jeg blev meget klogere

Jeg mener selv, har jeg har rimelig godt styr på vinsmagning. Hvordan jeg skal smage og hvordan jeg skal vurdere en vin. Men jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg godt kunne lære rimelig meget mere.

Det gør heller ikke noget, at vinkyperen, som er ejeren selv af Bichel vinhus,  Lars Bo Henriksen, er en levende fortæller og god til få de vigtige pointer frem.

Vinene var bestemt også rimelig gode, hvilket også tæller i hvordan oplevelsen med vinsmagningen er.

Overraskende ny viden:
Glasset har stor
betydning for vinens smag

En overraskende ny viden, som jeg tog med mig fra denne vinsmagning er at glasset har indflydelse på, hvordan vinen smager, og at der skal forskellige typer vinglas til forskellige vine.

Det er ikke en skrøne, da Lars Bo lod os videbegærlige vinsmagere smage den samme vin i 3 forskellige typer vinglas. Og det var slående så stor forskel der var på vinens smag i de forskellige glas. Det handlede om, hvor åbne glassene er. Det var markant at opleve, at vin der drikkes af glas med for stor åbning mister duft og smag.

Vin smager af sine omgivelser

Man fornemmer også til sådan en vinsmagning, hvor kompleks en verden det er at bevæge sig ind i. Og hvilken videnskab det er at dyrke vindruer og udvikle en god vin.

Det er jo forunderligt at høre, at en vin fra et bestemt område blandt andet har noget af sin karaktistika fra de øvrige planter, som gror i området.

Vinsmagning

 

 

En chilenske vin, som vi smagte, er dyrket i et område, hvor der gror masser af eucalyptus. Det kan duftes og smages i vinen.

Jeg har selv oplevet at købe noget vin, noget pølse og paté i Frankrig og sætte mig ud på en grøn plet og opleve den symfoni af dufte i området, som jeg har oplevet i vinen og produkterne. Smage og dufte går op i en højere enhed.

Vinsmagning - eksperten fortæller

Der er druer med tyndt drueskind og druer med tykt drueskind. Der er druer som blomstrer sent og modner sent. Der er druer, som blomstrer tidlig og derfor modnes tidligt.

Og som Lars Bo så levende fortæller, så er der mange forhold, som har indflydelse på vinens udvikling som vinificeringen og vinbonden selv.

Vinbondens passion for hele processen fra dyrkning af jorden, pasning af planter og druer og vinificeringen har afgørende betydning for det endelig resultat.

Smag af prop

Sjovt nok fik vi også lige prøvet, hvordan en vin smager, som har fået smag af prop. Det er ikke altid lige nemt at smage. Men en af vinene smagte af prop, og det var fint at prøve og forstå denne smag.

En vin der smager af prop, kan godt have en lidt “brændt” smag. Bismagen stammer fra, at der i en defekt prop eller prop af dårlig kvalitet kan udvikle sig en svampevækst, som i øvrigt i store mængder kan være direkte giftig.

Nu er jeg bestemt ikke blevet vinekspert. Men det er sjovt at få lov til at snuse lidt til eksperternes viden og prøve det af selv bagefter.

Det kan bestemt anbefales at besøge Bichel vinbutik og få en snak og god rådgivning om vin, og hvilken vin der passer bedst til hvilke retter.

Streg

Første gang jeg besøgte Bichel gav det anledning til denne Tagliatelle. Se opskriften her.

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: