Hønsekødssuppe med det hele

Hønsekødssuppe er faktisk kyllingesuppe. Her er en opskrift på det hele: Hjemmelavede kødboller og melboller, serveret med kyllingestykker, kartofler og peberrodssovs.

Hønsekødssuppe med det hele

Hønsekødssuppe

  • 1 økologisk kylling.
  • 3 laurbærblade.
  • 12 hele peberkorn.
  • 2 spsk salt.
  • 1 bundt persille.
  • 3 porrer.
  • 4 gulerødder.
  • 1/2 selleri.

Kom kyllingen i en gryde og hæld vand ved som dækker kyllingen. Når kyllingen er kommet i kog, skal den skummes.

Skræl gulerødderne og sellerien. Skær sellerien i skiver på 1 cm. Rens porrerne og skyl dem godt. Skyl persillen og bind den sammen med bomuldsgarn.

Kom grøntsagerne ned til kyllingen sammen med laurbærblade, peberkorn og salt og persilledusken.
Kyllingen skal koge i ca 45 minutter. Grøntsagerne tages op efter ca 20 minutter og stilles til side.

Lad kyllingen koge færdig. Tag kyllingen op og tag kødet af skroget. Kom kyllingeskroget tilbage i suppern og kog den ind til ca halvdelen.

Si suppen og kom den tilbage i gryden. Smag suppen til med salt.

Skær de kogte grøntsager i mundrette stykker. Kom dem ned i suppen og varm dem igennem.

Kom kødboller og melboller ned i den varme hønsekødsssuppe lige inden den skal serveres. Bollerne skal naturligvis varmes igennem, men må ikke koge.

Hønsekødssuppe

Hønsekødsuppen kan varmes op, men må ikke koge med melbollerne i, da de går i stykker.

Kødboller
  • 400 g svinefars.
  • 3 spsk hvedemel.
  • 1 løg.
  • 1 æg.
  • 1/2 tsk salt.
  • 1/2 tsk frisk kværnet peber.
  • 1/2 dl mælk.

Rens løget og riv det på den fine side af rivejernet. Kom kød, mel, æg og det revne løg i en skål og rør farsen godt sammen. Bland mælken i og rør til sidst salt og peber i.

Lad farsen hvile ca 20 minuter.

Sæt imens let saltet vand over i en gryde. Form kødet til små boller med en teske og kog dem i vandet.

Bollerne er klare, når de flyder op til overfladen.

Melboller
  • 80 g smør.
  • 2 dl vand.
  • 90 g hvedemel.
  • 3 æg.
  • 1/2 tsk salt.

Kom smør og vand i en kasserolle og lad det koge op. Kom melet i og pisk det godt sammen indtil dejen et glat og slipper gryden.

Tag gryden af varmen. Lad den køle lidt af. Rør æggene i et af gangen. Smag dejen til med salt.

Varm let saltet vand op i en gryde til kogepunktet.

Kom dejen op i en bollesprøjte og skær bollerne over som små boller ned i det kogende vand. Man kan også bruge en teske til at forme melbollerne.

Melboller

Vandet må ikke koge. Hav koldt vand stående til at hælde i gryden for at holde vandet under kogepunktet indtil alle bollerne er kommet i vandet.

Lad vandet nå kogepunktet, men hæld straks lidt koldt vand i så det ikke bulderkoger. Dette gentages to gange.

Dereftere tages bollerne op i en si for at dryppe af.

Tilbehør:
Kartofler og peberrrodssovs

Hønskødssuppe tilbehør

  • 2 kg små eller mellemstore kartofler

Koges med skræl og pilles før serveringen.

Peberrodssovs
  • 15 g smør.
  • 2 spsk hvedemel.
  • Ca 2 dl kyllingesuppe.
  • 1 dl fløde.
  • 2 spsk fint revet peberrod.

Skræl peberroden og riv den fint.

Varm smørret op i en kasserolle. Kom melet i og rør det godt sammen.  Kom suppen i lidt af gangen, men der piskes. Kom suppe i indtil sovsen har den tykkelse som ønskes.

Kom fløden i og kog op. Kom til sidst den revne peberrod i. Smag til med salt og peber.

Hvis du ønsker sovsen stærkere kan du bare komme mere peberrod i.

Parter kyllingen og server den sammen med de pillede kartofler peberrodssovsen og eventuelt tawanasyltede drueagurker på en sidetallerken til din hønsekødssuppe

 

Det tager en time at tilbedere selve suppen med tilbehør.

Hvis I også skal have kartofler og peberrodssovs til kyllingen, så tager det lidt længere tid.

Opskriften er til 8 personer eller en suppe, som kan spises over flere dage.

Streg

Når vinden raser uden for og det er koldt, er det godt at komme hjem og varme sig med en varm lækker suppe. Her er hønsekødssuppe min danske favoritsuppe.

Den første dag, hvor jeg har tilberedt suppen, serverer jeg både suppe og kyllingekød med kartofler og peberrodssovs.

Jeg har tidligere brugt en rigtig høne, som jeg købte det samme sted som jeg hentede æg. Det var de høns som ikke længere kunne lægge æg, så hønen skulle koge det meste af en dag før den var kogt mør.

En kylling skal ikke koge mere end 45 minutter, så det er noget hurtigere.

Det er ikke specielt kompliceret at tilberede en kyllingesuppe helt fra bunden. Det er rimelig hurtigt at tilberede kødboller og melboller.

Det passer fint med at kødbollerne og melbollerne er klare, når kyllingen er kogt.

Streg

Det kød som vi ikke spiser, fryser jeg ned til kyllingetærte. Se opskriften her.

 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: