Tapa med peberfrugt, oliven og ost

Vi er taget til Andalusien for at nyde en tidlig forårssol, vandre i de skønne bjerge og spise god spansk mad, ikke mindst tapas. De kan noget med grøntsager har i landet. Det førte til en herlig tapa af sød rød peberfrugt, spidskommen, gedeost og Aragon-oliven.

Tapa med rød peber

Når jeg ser de flotte gigantiske grøntsager her på vores lille vinterferie i det sydlige Spanien må jeg bare købe dem.

De store røde peberfrugter kommer ned i kurven. Peberfrugt er ikke en grøntsag, som jeg bruger særlig meget. Men spanierne bruger peberfrugt i mange retter.

Denne tapa er velsmagende og smager af sol og sommer. Man kan serverer de stegte peberfrugter som en forret, som tilbehør til fisk eller kød og som en selvstændig tapa.

Jeg brugte almindelig røde peberfrugter. Men man kan også bruge de store snack-pebre, som man kan købe i danske supermarkeder.

Opskrift på stegte røde peberfrugter
Ingredienser:
  • 2 aflange røde peberfrugter.
  • 4 spsk olivenolie.
  • Et nip salt.
  • ½ tsk spidskommen.
  • 1 spsk rød balsamico eddike.
  • 3 spsk olivenolie til marinering.
  • Et nip salt.
  • Frisk hakket rosmarin.
  • Gode oliven til pynt.
Til en tapa:
  • 4 skiver fast gedeost.
  • 8 små skiver ristet brød.

Opskrift
Skyl peberfrugterne, og tør dem godt. Skør dem igennem på langs og fjern det hvide og de hvide kerner. Del hver halvdel i fire stykker.

Varm olivenolien op på en pande og steg peberfrugterne ved svag varme. Vend dem hyppigt, så de ikke brænder på. Drys lidt salt på peberfrugterne. Kom eventuelt mere olie på panden, hvis panden bliver tør.

Peberfrugterne skal falde sammen og være let gyldne. Kom balsamico eddike på peberfrugterne og drys spidskommen over. Tag panden af varmen. Lad dem køle lidt af.

Anret peberfrugterne på et fad og kom olivenolie over peberfrugterne. Vend dem godt rundt i olivenolien, så der kommer en tyk vingrette.

Tapa med rød peber

Kom et drys hakket rosmaring over og pynt med gode oliven.

Servér dine tapas:
Rist nogle små skriver brød. Skær nogle skiver gedeost. Anret peberfrugterne på de ristede stykker brød og kom vingrette over. Læg gedeosten over og pynt med oliven.

Det er truende mørkt over vandet, da vi står op her til morgen og står på tagterassen og kigger ud over havet i Gualchos en lille by 6 km fra kysten op af snoede bjergveje.

Udsigt

Det er ikke rigtig vandrevejr – skyerne hænger for lavt, så vi beslutter os for en tur ind over i landet mod Parque Nacional de Sierra Nevada. Vi kører til den lidt større by Motril, hvor motorvejen går mod byen Granada. Motorvejen er et imponerende bygningsværk, som er bygget over slugter og floder. Man kører et sted over 5 smukke broer umiddelbart efter hinanden med en fantastisk udsigt over dale og floden Rio Guadalfeo

Det er imponerende at det er gratis at køre på de spanske motorveje, når man tænker på hvad de koster at anlægge.

Vi drejer af på kanten af nationalparken Sierra Nevada og møder en lokal ostebutik. Det er helt igennem en turistshop. Men de oste de sælger fejler ikke noget. Osten er lokalt produceret og dyrene går i de omkringliggende bjerge.Turistshop. Det var smukt men køligt, så jeg var klædt godt på.

Vi køber nogle forskellige gede- og fåreoste, og kører videre til byen Lanjaron. Her skinner solen fra en skyfri himmel og vi nyder en en kop kaffe med ansigtet i solen.

Turen igennem bjergene er helt speciel. Det umiddelbare indtryk er at Spanien er et goldt og bjergrigt land. Men pludselig dukker bjergsider op fulde af blomstrende mandeltræer.

Bjergene veksler mellem grønne skråninger og røde golde bjerge. Så kører man ind i byen Lanjaron hvor appelsintræerne er tunge af appelsiner.

Vi kører på bjergkammen Las Pujarras, hvor skyerne vælter ned over bjergene, så vi kører i tæt tåge. Det er lidt af en oplevelse at køre på de små snoede bjergveje, men den tætte tåge tager lidt af det sjove, for nu at udtrykke det mildt.

For at komme ned til kysten vælger vi en lille bjergvej, hvor vi nærmest konstant kører på kanten af afgrunden. Da vi endte blindt i den meget pittoreske og meget lille by Polopos, satte vi GPS’en til, som selvfølgelig ville have os til at køre den samme vej tilbage.

Men jeg bliver stædig og slukker for GPS’en. Nu vil jeg ned fra skyerne i en fart.

På afgrundens rand

Der viser sig en meget smal vej, hvor vi i bogstaveligste forstand kører på kanten af afgrunden og selv om jeg altid har elsket at køre bjergkørsel, så må jeg erkende, at denne tur er lige på grænsen.

Skyerne letter efterhånden så det er en lettelse langt at længe at få øje på Middelhavet, som skinner i solen.

Da vi endelig kom ned til kysten, nyder jeg turen langs vandet mod byen Castell de Ferro.

Vi afsluttede turen med frokost på en af de små restauranter på torvet i Castell de Ferro. Vi bestilte Paella. Det kan spanierne lave til perfektion.

Streg

Ved du, at der er masser af opskrifter på tapas her på bloggen? Du kan finde dem ved simpelthen at klikke på ordet Tapas i menuen i toppen af siden – eller simpelthen se her.

Søger du en tape med særlige ingredienser, så prøv at søge her på bloggen – du finder søgefeltet til højre, hvis du bare scroller lidt ned på bloggens forside.

Blomstrende mandeltræer

Mandeltræerne i Andalusien blomstrer i februar. Der er et lyserødt skær over bjergskråningerne, hvor mandeltræerne står i flotte rækker med deres sorte træstammer og lyserøde blomster.

Blomstrende mandeltræer

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: