Sandwich med kylling og sølvbede
Her er en dejlig sandwich med gode danske grøntsager og kål, bl.a. sølvbede, som er en ny grøntsag for mig. Ordet bede giver nogle associationer til en rodfrugt. Men det er bladene fra sølvbeden man spiser. Bladene steges i olivenolie. De er bløde, velsmagende og knap så stærke som grønkål.
Jeg har bagt gulerodsboller til burgerne. Du kan også vælge at købe burgerbollerne. Der findes jo mange gode burgerboller i supermarkederne.
Ingredienser:
Opskriften er til 4 personer.
- 4 gulerodsboller. (Se opskriften her).
- 150 g kyllingebryst eller filet.
- 1 laurbærblad.
- 4 skiver tørsaltet bacon – håndskåret.
- 4 blade sølvbede.
- 2 – 3 spsk olivenolie til stegning.
- ½ spidskål.
- 4 buketter blomkål.
- 4 spsk blomkål.
- 10 g smør til stegning.
- Salt og peber.
Citronmayonnaise
- 6 spsk mayonnaise.
- Revet skal af ¼ citron.
- 2 tsk citronsaft.
- 1 fed hvidløg.
- Salt og peber.
Pynt:
- 1 appelsin.
- Lidt persille.
- 4 spsk kapers
Tilberedningstid:
40 minutter
Kogetid:
Kyllingen koges i mellem 20 – 30 minutter.
Tilberedning:
Sandwich med kylling og sølvbede
1 Kog kyllingekødet i en kasserolle med laurbærblad og salt og peber. Det skal koges i mellem 30 og 20 minutter. Pas på det ikke koges for længe, så kan kødet blive hårdt og tørt. Kyllingefilet skal koges mindre end kyllingebryst.
2 Tag kyllingekødet op af gryden og lad det køle af. Skær det i mindre stykker.
3 Steg baconskiverne sprøde.
4 Skyl sølvbedebladene godt og tør dem godt. Skær bladene i mindre stykker.
5 Varm olivenolien op på en pande og steg sølvbedebladene ved svag varme til de har fået lidt farve og blevet bløde. De må gerne have lidt bid og være al-dende.
6 Skyl blomkålen og skær de mindre hoveder i tynde skiver. Varm smørret op på en pande lad det bruse af. Steg blomkålsskiverne gyldne og sprøde.
7 Skyl spidskålen og skær den meget tyndt fra spidsen af kålen.
8 Skyl appelsinen og skær den i skiver.
Citronmayonnaise:
9 Kom mayonaisen i en skål.
10 Skyl citronen og riv skallen. Pres citronen.
11 Rens hvidløget og pres det ned i mayonnaisen. Bland citronskal og citronsaft i mayonnaisen og smag til med salt og peber.
Anretning:
12 Varm burgerbollerne i en ovnen.
13 Flæk de lune burgerboller. Kom citronmayonnaise på de to halvdele.
14 Anret sandwich:
- Spidskål.
- Stegte sølvbedeblade.
- Stegte blomkålsskiver.
- Kyllingestykker.
- Bacon.
15 Pynt med skiver af appelsin og kapers og lidt persille. Server citronmayonnaisen til.
Har du prøvet min kylling/bacon-burger – også en god sandwich-
Skriv et svar