Agurketapas: Frisk, let og hurtigt

Her er nogle lækre, friske agurketapas med soltrørrede tomater, feta og hummus. Det skal nogle gange være nemt at have gæster til tapas. Det gælder om at kunne tilberede nogle ingredienser i forvejen, så man ikke står med hele oprydningen lige inden gæsterne kommer.

Ingredienser

Opskriften er til 8 personer.

Hummus:
  • 300 g udblødte og forkogte kikærter (De kan købes kogte på dåse).
  • 4 små fed hvidløg.
  • 2 dl olivenolie.
  • 1 tsk spidskommen.
  • ½ tsk chiliflager.
  • ½ tsk tandoori krydderi.
  • Revet skal af 2 små citroner.
  • Saft af 1 lille citron.
  • 1 spsk tahin.
  • 1 tsk salt.
Agurketapas:
  • 1 agurk.
  • 50 g fetaost.
  •  ¼ glas hakkede soltørrede tomater i olie.
  • Hummus ca 1 spsk til hver agurkeskive.
  • Et bundt frisk dild.

Tilberedningstid: 15 min.

Agurketapas

AgurketapasAgurketapa

Har du prøvet mine rugkiks?
Her er to opskrifter, med og uden kommen.

Agurketapas:
Tilberedning

Denne agurketapa ser godt ud på fadet, smager frisk og krydret. Man kan servere et par grove kommenkiks til, eller bare servere dem som de er.

Agurketapas kan tilberedes, anrettes på et fad og stilles i køleskabet i et par timer med husholdningsfilm over. Så er den lige til at sætte på bordet fra kølekskabet.

Tapa’en består af tynde skiver agurk skåret på langs. Den rulles sammen på langs med hummus, feta og soltørrede tomater i olie. Derefter pyntes den med dild.

Humus

1 Rens hvidløgsfeddene. Vask citronerne godt. Riv skallen og pres citronerne.

2 Kom kikærter, hvidløgsfeddene, tahin og olivenolien i en foodprocessor eller blender. Blend det indtil det er helt jævnt og blankt.

3 Kom derefter den revne citronskal og 2/3 af citronsaften i, sammen med de øvrige krydderier og blend det sammen.

4 Smag på hummus’en og kom eventuelt den sidste citronsaft i.

Hvis du ønsker din hummus lidt mere lind, kan du komme mere olivenolie i.

Hummus kan tilberedes i forvejen, så er retten hurtig at tilberede til mange mennesker.

Anretning af Agurketapas

5 Skyl agurken og skær den i tynde skiver på langs. Jeg bruger et et mandolinjern. Men det kan også gøres i hånden.

6 Tag de yderste skiver fra og anret agurkeskiverne på et bord eller skærebræt.

7 Smulr fetaosten og læg den i en skål. Kom tomaterne op i en si og lad dem dryppe af for olie.

8 Tag 8 toppe fra dilden og læg dem til side til pynt. Hak dilden groft.

9 Smør et tyndt lag humus på hver agurkeskive. Fordel de hakkede tørrede tomater på humus’en, derefter den smuldrede feta og til sidst drysses dild over.

10 Rul agurkeskiverne sammen og stil dem på et fad. Stik en dildtop i hver agurketapa.

Nu er de klar til servering.

Streg

Har du også set min opskrift på Tapas med græskar og squash.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: