Æg Florentines til Påske-brunchen

Æg Florentines til en påske morgen brunch, hvis du vil gøre noget ekstra ud af brunchen: Det er porcherede æg på smørstegt spinat med en en god mornaysauce gratineret i ovnen.

Æg Florentines

Ingredienser til
Æg Florentines:
  • 4 æg
  • ½ ltr vand
  • 1 spsk eddiek
  • 1 tsk salt
Spinat
  • 400 g frisk spinat
  • 30 g smør
  • Salt og peber
Mornay sauce
  • 50 g smør (4 spsk Olivenolie kan erstatte smørret)
  • 2 spsk hvedemel
  • 2-3 dl mælk
  • ½ dl fløde
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 1 dl frisk revet parmesan

Gratinering:

Tilberedningstid: 30 minutter
Gratinering: 6 – 7 minutter

Tilberedning:
Æg Florentines
til 4 personer

1. Porchering af æg

Kom vand, eddike og salt i en kasserolle og bring det i kog. Kog 1 æg af gangen.

Slå ægget ud i en lille skål. Skru ned for eddikevandet og hæld forsigtigt ægget ned i vandet. Saml æggehviden om ægget med en ske mens ægget koger 2½ minut. Blommen skal være forblive blød.

Tag ægget op med en hulske og kom det i en skål med koldt vand.

Pochér alle fire æg og stil dem til side.

Pocherede æg

2. Spinat

Skyl spinaten grundigt, og lad den dryppe godt af.

Smelt smørret på en stor pande. Lad det bruse af og kom spinaten på panden. Det skal svitses til det er faldet sammen.

Spinat steges

Krydr spinaten med salt og peber.

Bred den svitsede spinat ud i et ovnfast fad.

3. Mornay sauce

Riv parmesanosten på den grove side.

Smelt smørret i en kasserolle. Pisk melet i og hæld mælk i lidt af gangen. Pisk saucen godt igennem under hele processen. Kom fløden i og kog sauce op under konstant piskning.

Kom salt og peber i og riv muskatnød i saucen. Smag den til med krydderierne.

Tag kasserollen af varmen og rør den revne ost i.

4. Gratinering

Riv parmesanosten fint.

Anbring de pocherede æg oven på spinaten. Hæld saucen over og fordel den revne parmesan ost over retten.

Æg Florentines nygratineret

Sæt fadet i den 225 grader varme ovn på næst øverste trin og gratiner retten til den har fået en gylden farve. Det tager mellem 6 og 7 minutter.

Hold øje med det, da det let kan få for meget.

Servering:

Rist brødet let og anbring et æg med spinat og morneysauce oven på brødet.

Retten kan også serveres som et let aftenmåltid.

Streg

Der er flere specielle æggeretter på bloggen. Har du prøvet mine Æg i Madeira?


Jeg ville umiddelbart mene at Æg Florentine er en ægte klassisk fransk ret selv om Florentinsk giver associationer til Firenze. Det er der så også en forklaring på.

Det er i et historisk perspektiv, nemlig Katarina af Medici, som bragte ideen om spinat og æg til Frankrig, eller måske snarere hendes kok, som hun bragte med sig.

Katarina af Medici blev gift i 1533 med hertugen af Orleans, som senere blev Kong Henrik den 2. af Frankrig, så det er en ægte traditionel fransk ret, synes man at mene.

Lærte franskmændene at
spise med kniv og gaffel

Katarina var dronning fra 1549 – 1559, hvor Henrik den 2. døde. Hun fødte ham 10 børn og regerede videre gennem sine 3 sønner, som efterfulgte Henrik den 2.

Det siges også at hun bragte fornyelse til det franske køkken, og at hun lærte franskmændene at spise med gaffel. I hvert fald medbragte hun, fra sin barndoms køkkenhave, frø til spinat, som hendes kok dyrkede.

 

 

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: