Pocheret æg med serranoskinke og aioli

Tapas af pocheret æg lagt på hjertesalat og med ovnristet Serranoskinke og aioli. Pocheret æg giver retten et flottere udseende. Det er nemmere at bevare blommen blød, og præsentationen påvirker smagsoplevelsen.

Pocheret æg med skinke og aioli

Ingredienser

Pocheret æg:
  • 4 mellemstore friske æg.
  • 1 ltr vand.
  • 1 spsk eddike.
  • ½ tsk salt.
  • 4 hjertesalatblade.
Ovnristet Serranoskinke:
  • 4 skiver Serranoskinke.
Aioli:
  • 4 spsk mayonnaise.
  • 1 tsk dijonsennep.
  • 2 små fed hvidløg.
  • Et skvæt citronsaft.
  • Salt og peber.
Tilbehør:

Tilberedningstid: ½ time

Tilberedning:
Pocherede æg til 4

Det er faktisk rimelig nemt at pochere et æg. Det bedste er at bruge friske æg, så er de nemmere at få pæne.

Jeg har brugt spansk lufttørret skinke, som er min favorit.

Serranoskinke

Start med at riste serranoskinken:  Tænd ovnen på 200 grader.

Læg serranoskinken på en bageplade beklædt med bagepapir.

Sæt pladen i den varme ovn på næstøverste rille. Lad skinken stege i ca 5 – 8 minutter til den er blevet sprød.

Tag pladen ud af ovnen og lad skinken køle af på bagepladen.

Aioli

Rens hvidløgsfeddet. Bland mayonnaise og sennep sammen og pres hvidløgsfeddene i. Smag til med citronsaft og salt og peber.

Pocheret æg

Kog vandet op med eddike og salt.

Du skal koge et æg af gangen.

Slå et æg ud i en skål. Skru ned for vandet, så det kun småkoger. Hæld ægget forsigtigt ned i vandet og saml hviden omkring ægget med en ske. Lad ægget koge ved svag varme i  3 – 4 minutter.

Tag ægget op med en hulske og læg det på en tallerken.

Gentag processen med de tre andre æg.

Skyl salaten og lad den dryppe godt af. Tør den eventuelt med et viskestykke.

Rist brødet let.

Skyl og hak purløget fint.

Anbring et salatblad på hver tallerken. Læg det pocherede æg på salatbladet. Del hver stykke Serranoskinke i to og læg det ved siden af det pocherede æg. Server aiolien og det ristede brød til.

Pynt med purløg.
Streg

Jeg vil kalde denne lille, lette ret for en tapas. Ved du, at jeg har mange tapas-forslag her på bloggen?

 

 

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: