Stegt forel med creme af gedeost

Stegt forel serveret med en cremet rygeost med hvidløg, rabarberchutney og en sprød salat og tynde skiver agurk er en dejlig sommerret. Jeg har vendt forellen i rugmel, så den bliver sprød. Gedeosten er en friskost med hvidløg fra Sondrupgård Mejeri.

Forel med gedeostecreme og en sprød salat

Ingredienser:

Opskriften er til 2 personer

  • 2 foreller.
  • 1 æg.
  • ½ dl rugmel.
  • 15 g smør til stegning.
  • 3 spsk olivenolie til stegning.
  • Salt og peber
Creme af gedeost:
  • 125 g gedefriskost med hvidløg.
  • 2 spsk mayonnaise.
  • 1 lille skvæt limesaft.
  • 1 lille bundt dild.
  • Salt og peber.
Rabarberchutney:

Hvis du ikke allerede har rabarberchutney, kan du se min opskrift her. I mit køkken er rabarberchutney et centralt tilbehør. Rabarberchutney er sødt og surt på samme tid og passer også godt til forel. Når rabarbersæsonen sætter ind går jeg i gang med at tilberede rabarberchutneyen, så jeg har til hele vinteren.

Salat:
  • ½ rødt spidskål.
  • ½ hvidt spidskål.
  • 50 g feta.
  • 120 g kikærter (kogte – kan også købes på dåse).
  • 1 lille rødbede.
  • 1 spsk olivenolie til stegning af kikærter.
Dressing:
  • 1 spsk hvidvinseddike.
  • ½ tsk dijonsennep.
  • 3 – 4 spsk olivenolie.
Tilbehør:
  • ½ agurk.
  • 1 nip salt.
  • 1 bundt purløg.

Tilberedningstid: 45 minutter

Tilberedning:
Stegt forel med creme af gedeost.

Start med at røre gedeostecremen og derefter salaten inden du går i gang med forellerne.

1. Gedeostecreme

Skyl dilden og hak den fint. Rør gedeost og mayonnaise sammen med limesaften. Rør den hakkede dild i og smag til med salt og pber.

2. Salat

Hvis du anvender en dåse kikærter i lage, hældes lagen fra og kikærterne dryppes godt af.

Varm olivenolien op på en pande og steg kikærterne sprøde. Det tager ca. 10 minutter.

Skyl de to kål og skær tynde skiver af dem. Bland dem sammen i en skål.

Skræl rødbeden og riv den i tynde strimler på et mandolinjern. Hvis ikke du har et mandolinjern, så kan du rive dem groft på et rivejern.

Fordel rødbedestrimlerne over salaten.

Smulr fetaen over. Drys de sprøde kikærter over salaten.

Rør dressingen sammen og hæld den over lige inden servering.

3. Tilbehør:

Skyl agurken og skræl tynde skiver af agurken med en kartoffelskræller. Drej agurken rundt, så der skrælles jævnt hele vejen rundt og agurkeskiverne ikke bliver for brede.

Læg dem i en skål og drys salt over. Lad dem trække i ca. 10 minutter.

Skyl og hak purløget.

4. Foreller

Skyl forellerne og tør dem godt.

Pisk ægget sammen på en flad tallerken. Bland rugmelet med salt og peber og kom det på en flad tallerken, som er så stor, at forellerne kan ligge på den.

Vend forellerne i det piskede æg og derefter i rugmelet.

Varm smør og olivenolie op på en pæn stor pande. Når det er bruset af kommes forellerne på panden.

De steges ca 7 minutter på hver side

Server fisken med salaten, gedeostecremen, rabarberchutney, de slicede agurker. Drys med purløg.

Streg

Se også min opskrift på stegte sild med rabarberkompot.

 

 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: