Kammerjunkere skal være hjemmebagte

Kammerjunkere når de smager bedst er hjemmebagte. Her får du min opskrift . De er gode til at knuse i kærnemælkskoldskålen, hvis man er til det. Eller blot serveres til. De er også velegnede til en god kop kaffe.

Kammerjunkere - hjemmelavede

Ingredienser til
ca. 50 kammerjunkere:

  • 300 g hvedmel.
  • 130 g koldt smør.
  • 50 g sukker.
  • 1½ tsk bagepulver.
  • 1 lille æg.
  • Revet skal af ½ citron.
  • ½ dl mælk.
  • ½ vaniljestang.

Tilberedningstid: 60 minutter til at bage 50 stk kammerjunker
Bagtid: 15 – 18 minutter ved 175 grader varmluft.

Tilberedning:
Kammerjunkere

Brug koldt smør, da det gør det nemmere at håndtere dejen.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Riv citronen. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Knus vaniljekornene i noget af sukkeret.

Kom melet i en skål og skær smørret i mindre stykker og ælt det sammen. Ælt sukker, vaniljesukker, æg og  bagepulver i.

Kom til sidst mælk og citronskal i og ælt det sammen til en jævn dej. Kom endelig ikke mere mel i. Hvis dejen er lidt klistret, så lad den stå ½ time på køkkenbordet inden du arbejder videre med dejen.

Del dejen op i mindre stykker og rul hvert stykke ud på et melstrøet bord til en pølse på ca 2 cm i diameter.

Skær pølsen i stykker på 1 cm og rul dem til små kugler.

Anbring dem på en bageplade med bagepapir. Tryk dem rimelig flade. De hæver meget under bagningen.

Bag kammerjunkerne i ca 15 – 18 minutter til de er gyldne.

Tag dem ud af ovnen og læg dem på en kagerist til de er blevet kolde.

Læg dem i en tæt kagedåse.

Streg

Se også min opskrift på kærnemælkskoldskål.

 

 

 

 

 

 

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: