Flødeis med karamelchokolade

Hjemmelavet flødeis kan fint konkurrere med købt is, selvom man ikke har en ismaskine. Og det er et hit hos børn i alle aldre, så bare gå i gang – det er ikke svært.

Hjemmelavet flødeis med karamel og hjemmebagte marengs

Opskrift:
Hjemmelavet flødeis med karamel

  • 4 æggeblommer.
  • 100 g sukker.
  • 1 vaniljestang.
  • 130 g karamelchokolade (Amber fra Summerbird).
  • 5 dl fløde

Hak chokoladen groft og smelt den over vandbad. Tag den smeltede chokolade af varmen og lad den køle helt af.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Knus vaniljekornene i lidt af sukkeret. Pisk æg, sukker og vaniljesukker godt sammen i en skål. Sukkeret skal piskes helt ud, så det ikke kan knases.

Pisk fløden til skum. Vend flødeskummet i æggeskummet med en dejskraber. Vend den afkølede karamelchokolade i. Kom isen i en rund form eller en boks med låg, og sæt den i fryseren i minimum 4 timer.

Server isen som kugler med citronmelisse og marengs.

Til isen serverede jeg mine hjemmebagte marengs med lakridssmag. Se den opskrift her.

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: