Eataly i New York – det perfekte frokoststed

New York er en oplevelse. Jeg er på familiebesøg og bruger turen til at opleve byen der aldrig sover og hele tiden udvikler sig, bla. frokost på “Eataly”.

Eataly

Jeg var en smuttur i New York, for at besøge en gammel tante. Hun bor der, og jeg overnatter på sofaen hos hende – og billetter nu om dage er jo billige, Det er næsten lige så billigt at flyve til New York som mellem Århus og København.

New York boomer med lækre spisesteder som repræsenterer hele verden. Når man tager turen rundt på Manhattan på gåben en varm sommerdag, vil jeg dog anbefale at indtage frokosten i det italienske fødevaremarked Eataly.

Her kan du vælge mellem mange forskellige restauranter, som serverer alt fra et simpelt måltid med lidt brød og skinke til 12 dollars og fine restauranter, som serverer en flerretters menu til 100 dollars.

Du kan også nyde at indtage frokosten i svale omgivelser, når varmen er steget dig til hovedet efter en lang vandretur gennem byen.

Eataly

Eataly er -som navnet antyder – et Italiensk fødevaremarked placeret på den sydlige del af Manhattan.

Eataly præsenterer og sælger fødevarer fra hele det italienske madunivers.

Det er en skøn vekslen mellem forretninger med friske råvarer og frisktilberedte madvarer som pasta, brød, kager og delikatesser af kød og fisk og restauranter .

Jeg blev totalt høj da jeg trådte inden for og mødte det fantastiske syn og atmosfæren. Den aktivitet der var af madhåndværkere og handlende og gæster samt den skønne atmosfære.

Helt præcist ligger det lige ved Flat Iron. På hjørnet af 23th street og 5th Avenue. Man kan se bygningen The Flat Iron, når man står med ryggen til markedet.

Markedet ligger indendøre og består af mange forskellige forretninger som sælger italienske specialiteter og delikatesser af fødevarer.

Jeg starter min dagtur på Manhattan denne morgen ved at indtage min morgenkaffe som enhver anden New Yorkere  på min stamcafé mens jeg er i New York.

Den hedder Eli´s Night Shift. Her kan jeg komme på wifi og facetime med min mand Karsten og få tjekket min mail og sociale medier.

Eli´s Night shift omdanner sig om aftenen til en bar. Deraf navnet.

Highline – en oase igennem byen

Jeg er taget tidligt afsted for besøge Highline, en gammel højbane som løber i en lige linje gennem en del af Manhattan. Højbanen er ombygget til en oase af en lang smal park. Parken eller stien er præcis 2,3 km lang.

Højbanen blev brugt fra 1930 – 1980 og ligger i 3. sals højde.

Den er åben det meste af året fra kl. 7.00 – 23.00. Det er gratis at gå der.

Indgangen til the Highline er på 23rd street og 10th Avenue.

Det er virkelig en oase. Parken er beplantet med blomster og stedsegrønne planter, nytteplanter i form af krydderurter og bærbuske.

Der er vandløb, som løber igennem visse steder, hvor man kan sætte sig på en bænk og svale fødderne, mens man nyder udsigten.

The Highline ligger i 3. sals højde, og man oplever at man passerer gennem nyt og gammelt byggeri. Gamle lejlighedsbygninger fra 20´erne til de nye moderne arkitettegnede skyskrabere på den sydlige del af Manhattan.

Der er en del kunst, som er noget helst specielt, fordi den befinder sig i disse omgivelser af gammelt og nyt byggeri.

Parken bliver brugt at New Yorkere til at lufte hunde, strolle, spadsere, løbe og powerwalke. Så er der selvfølgelig alle turisterne. Men det er jo en del af New York.

Jeg står af Highline på 17th street 10th Avenue og går op til 23th Street 5th Avenue, til The Flat Iron. Det tager ca. ½ time.

Det er en skøn oplevelse af komme fra varmen ind på det svale marked.

Atmosfære og madindtryk

Når man har fået indsnuset atmosfæren og set sig mæt i de mange madindtryk kan man udsøge sig et sted at indtage sin frokost.

Der er forretninger som sælger alle former for pasta, hvor den friske pasta bliver tilberedt på stedet. Der er slagterforretningen med de karakteristiske tørrede skinker hængende ned fra loftet. Der er fiskeforretninger og forretninger som sælger konserveres og andre kolonialvarer.

Jeg finder et spisested, hvor de serverer en simpel frokost.

Frokosten består af Italiensk tørret skinke med mozzarella og olivenolie. Til retten bliver der serveret et lækkert groft brød med en skål af en skøn olivenolie, som jeg kan dyppe brødet i.

Jeg tillader mig at drikke et glas koldt Italiensk Rosé til maden.

Mens jeg indtager min frokost fascineres jeg af den passion, som kokkene i Eataly anretter de simpleste retter på.

På vej hjem tager jeg forbi min stamcafé for at afslutte turen med en cappuccino og tjekke sociale medier.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: