Pasta og løvstikkepesto nemt og smagfuldt

Pasta med pesto er nemt og hurtigt at lave og servere enten efter en lang stranddag eller en arbejdsdag, hvor det skal være enkelt og hurtigt. Du kan også vælge at købe en færdiglavet pesto, og vælge den smag, som du bedst kan lide.

Pasta med løvstikkepesto

Ingredienser:

  • 2 håndfulde blade af løvstikke.
  • 1 dl hasselnødder.
  • 2 dl olivenolie.
  • 2 fed hvidløg.
  • Et stykke parmesan på 20 g.
  • Et nip salt.
  • Revet skal af en økologisk citron.
  • 240 g god tørret spagetti.
  • Revet parmesan til at rive på retten ved serveringen.

Tilberedningstid: 30 minutter med kogetid af pastaen.

Tilberedning:
Pasta med løvstikkepesto

Jeg har en løvstikke i min urtehave, som bliver enorm stor og kraftfuld. Jeg klipper den ned et par gange i løbet af sommeren for at kunne få små nye skud. Det er de små nye skud, som er bedst at bruge til en pesto. Ellers kan smagen godt blive lige lovlig kraftfuld for nogle.

Jeg tilbereder en stor portion, som jeg har stående i køleskabet. Den kan holde sig i flere uger. Jeg bruger den som dip til Grisini, eller andet tilbehør.

Du kan også købe løvstikke i de fleste supermarkeder. Flere små grønthandlere har også løvstikke.

Løvstikke pesto:

klip bladene af stænglen på løvstikken og klip helt ind til bladet. Skyl bladene og lad dem dryppe godt af.

Skyl citronen og riv skallen af. Rens hvidløgsfeddene. Skær parmesanen i mindre stykker.

Kom løvstikkebladene, hasselnødder, hvidløgsfed, parmesanost, den reven citronskal og olivenolien i en foodprocessor eller blender.

Blend ingredienserne til en jævn pesto. Smag til med lidt salt.

Kom eventuelt lidt mere olivenolie i pestoen, hvis du ønsker den lidt tyndere til pastaen.

Pasta:

Sæt rigelig vand over i en gryde med et par tsk salt. Kom pastaen i, når vandet koger.

Kog pastaen så længe, som der står på pakningen. Pastaen må gerne være lidt al dende.

Hæld vandet fra pastaen og kom den tilbage i gryden.

Servering:

Kom løvstikkepesto over pastaen og bland den sammen. Start med 4 spsk pesto.

Fordel den blandede pasta på tallerkenerne.

Kom resten af løvstikkepestoen i en skål og stil den på bordet, så man selv kan komme mere pesto på, hvis man ønsker det.

Server også et stykke parmesanost til med et rivejern, så man selv kan rive parmesan over.

Server eventuelt en salat med rucola og Serranoskinke før eller efter pastaretten.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: