Wienerschnitzel med ærter og gulerødder
Traditionel wienerschnitzel serveret med stuvede ærter og gulerødder, citronskive med kapers og benfrie sild.
Ingredienser:
Opskriften er til 4 personer.
- 4 tynde skiver kalvekød på hver ca 100 – 150 g.
- 1 æg.
- 6 spsk rasp.
- 20 g smør til stegning.
- 4 spsk olivenolie til stegning.
- 1 citron.
- 4 spsk kapers.
- 4 fileter benfri sild.
- 600 g mellemstore kartofler.
- 1 bundt persille.
- Salt og peber.
Stuvede ærter og gulerødder
- 150 g ærter (frosne ærter tøs op inden de skal anvendes).
- 2 gulerødder.
- 3 dl vand (evt. kogevandet fra kartoflerne).
- 1 terning grøntsagsbouillon.
- ½ dl fløde.
- 1 spsk maizena
Tilberedningstid: 1 time.
Tilberedning:
Wienierschnizel med det hele
Hvis man stopper på vej ned gennem Tyskland på et Tankstelle, så er Wienerschitzel med sikkerhed på menuen. Derfor forbinder vi først og fremmest wienerschnitzel med en tysk tradition.
Navnet Wienerschnitzel fører den egentlig til Wien. Men oprindelig stammer wienerschnitzel fra Italien. Der er to teorier som beskriver, hvordan retten er blevet importeret til Wien fra Norditalien.
Ifølge den første tradition er retten blevet importeret til Wien i det 15. eller 16. århundrede fra det nordlige Italien.
Den anden teori beskriver at retten blev introduceret af feltmarskal Radetzsky i 1857, som opholdt sig det meste af livet i Milano. Østrig regerede over Norditalien på det tidspunkt.
? Gør kartoflerne klar og kog dem i let saltet vand. Skræl gulerødderne og skær dem i terninger og kog dem møre i let saltet vand.
? Bank kalvefiletterne let med en kødhammer, eller med knoerne, som giver dig bedre føling med slagstyrken. Kødet skal jo ikke gå i stykker.
? Pisk ægget sammen på en tallerken. Bland salt og peber i raspen kom den på tallerken.
? Vend kalvefiletterne i æg og rasp.
? Varm smør og olivenolie op på en pande og steg kalvefiletterne nogle få minutter på hver side.
? Stuvede ærter og gulerødder:
Kog vandet op i en kasserolle sammen med bouillonterningen. Hæld derefter fløden i og lad den koge nogle minutter. Smag til med salt og peber. Rør maizenaen ud i lidt vand og hæld det i sovsen under omrøring.
Når sovsen har fået den ønskede tykkelse kommes ærter og gulerødder i sovsen.
Skyl og hak persillen og kom ⅔ af persillen i stuvningen.
? Servering
Skyl citronen og skær den i skiver. Anbring citronen på wienerschnitzlerne og fordel kapers over citronskiverne. Anbring en filet benfri sild oven på kaperserne.
Server kartofler og de stuvede ærter og gulerødder til sammen med asier.
Drys hakket persille over kartoflerne.
Har du prøvet mit forslag på en festmiddag med oksekød? Oksemørbrad med bearnaise og hjemmelavede chips.
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:
Skriv et svar