Risotto med kulmule og safran

Cremet risotto med kulmule og safran. Risotto som italienerne serverer det. Nøglen til en god risotto er smagen og konsistensen. Risottoen skal være cremet og fløjlsblød.

Risotto

Ingredienser

Opskriften er til 4 personer.

  • 2 mellemstore gule løg.
  • 2 spsk olivenolie.
  • 300 g risottoris.
  • 400 g kulmulefilet uden skind.
  • 3 dl hvidvin.
  • 1 ltr. bouillon.
  • ½ tsk safran pulver eller 1 tsk safran tråde.
  • 1½ dl fløde.
  • 200 g rejer (gerne frosne, som tøs op inden brug).
  • 1 bundt persille.
  • Salt og peber.

Tilberedningstid: 45 minutter.

Tilberedning:
Risotto med kulmule

𝟙 Start med at gøre fisken klar. Skær den i mindre stykker.Gør bouillonen klar. Hvis du bruger bouillonterninger, så opløs dem i kogene vand. Skyl risene og lad dem dryppe af.

𝟚 Rens  løgene og hak dem fint. Varm olivenolien op i en gryde som kan rumme hele retten. Svits løgene i olien til de er blevet klare. De skal ikke have farve.

𝟛 Kom risene i gryden og lad dem stege med løgene til de er blevet hvide. Det tager nogle få minutter. Kom hvidvinen i gryden til risene og rør i risene til hvidvinen er blevet optaget helt i risene.

𝟜 Kom bouillonen i lidt af gangen og rør rundt indtil væsken er helt optaget. Kom først mere bouillon i når væsken er helt optaget. Bliv ved med at tilsætte bouillon indtil risene er blevet møre og konsistensen er blevet cremet.

𝟝 Tilsæt safran. Kom fisken i risottoen og rør rundt indtil den er gennemkogt. Tilsæt fløde og bliv ved med at røre indtil konsistensen har fået den ønskede cremede og fløjlsbløde konsistens.

𝟞 Smag til med salt og peber. Kom til sidst rejerne i. De skal ikke koge med.

Server med hakket persille og et godt glas hvidvin.

Streg

Se også min opskrift på spinatpasta og røget laks med friske hindbær.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: