Kartoffelsuppe med ost og jordskokker
Velsmagende og cremet kartoffelsuppe tilsat revet Vesterhavsost og serveret med sprøde chips af jordskokker.
Det er blevet efterår og næsten vinter, så er det skønt med en varm kartoffelsuppe. Suppen er let at tilberede og ingredienserne hører til årstiden.
Ingredienser:
Opskriften er til 4 personer.
- 600 g kartofler.
- 1 mellemstort gult løg.
- 2 fed hvidløg.
- 20 g smør til stegning.
- 2 kviste timian.
- 2 spsk flydende honning.
- 1 spsk hvid balsamico eddike.
- 1 ltr bouillon/ 1 ltr vand og 2 grøntsagsbouillonteringer.
- ½ dl hvidvin.
- Et nip muskatnød.
- ½ dl fløde.
- Salt og peber
Tilbehør:
- 150 g revet Vesterhavsost.
- 200 g jordskkokker.
- ½ ltr rapsolie.
Tilberedningstid: 40 minutter.
Tilberedning: Kartoffelsuppe med
Vesterhavsost og chips af jordskokker
1 Løg og hvidløg renses og skæres i henholdsvis ringe og skiver. Kartoflerne skrælles og skæres i terninger. Skyl timiankvistene.
2 Varm smørret op i en gryde. Svits løg og hvidløg et kort øjeblik. De skal ikke tage farve. Kom kartoflerne i gryden og steg dem med i nogle minutter.
3 Hæld bouillon og hvidvin ved sammen med timiankvistene. Kog indholdet op og skru straks ned for varmen. Lad det simre i ca 30 minutter eller til kartoflerne er helt møre.
4 Tag timiankvistene op og blend suppen.
5 Kom honning, balsamico og revet muskatnød i suppen og smag til med salt og peber. Kog suppen op med ½ dl fløde.
6 Chips af jordskokker:
Mens suppen koger friteres jordskokkerne.
7 Skyl jordskokkerne grundigt og skrub jord og snavs af. Skær dem i tynde skiver.
8 Varm rapsolien op i en kasserolle og friter jordskokkerne i den varme rapsolie. Det bedste resultat fås, hvis du kommer halvdelen af jordskokkerne i ad gangen.
9 Tag dem op af olien og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Drys med salt.
Server kartoffelsuppen med revet Vesterhavsost og de sprøde jordskokkechips.
Se også opskriften på min porresuppe med kartofler og bacon.
Skriv et svar