Krydderkage som smager af jul

Krydderkage er en god optakt til julemåneden. Kanel, nelliker, appelsin og korender, så smager og dufter det af jul. Kagen er blød og fugtig.

Krydderkage til jul

Inden julesmåkagerne er bagt har jeg benyttet lejligheden til at bage denne krydderkage.

Krydderkage

Ingredienser:

Du skal anvende en springform på 22 cm i diameter.

  • 200 g blødt smør.
  • 200 g sukker.
  • Korn af 1 stang vanilje.
  • 4 æg.
  • 2 strøgne tsk bagepulver.
  • 75 g korender.
  • 100 g hakkede syltede/tørrede appelsinskaller.
  • 50 g hakkede mandler.
  • 200 g hvedemel.
  • ½ tsk kanel.
  • ½ tsk nelliker.
  • ½ tsk kardemomme.
  • 50 g mandelflager.
  • Lidt smør til smøring af formen.
  • Flormelis til at drysse på kagen.

Tilberedningstid: 90 minutter i alt inklusiv bagetid.

Bagetid: 60 minutter ved 160 grader varmluft. Eller til kagen er bagt færdig. Tjek med en gaffel eller strikkepind. Hænger dejen ikke ved er kagen færdig.

Tilberedning:
Krydderkage som smager af jul

Start med at tænde ovnen på 160 grader varmluft.

1 Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem ud i noget af sukkeret.

2 Smut mandlerne og hak halvdelen af dem.

3 Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen. Pisk æggene i et af gangen.

4 Bland mel med bagepulver, kanel, nelliker og kardemomme. Sigt det i æg-, smør- og sukkerblandingen og vend det i dejen, indtil al mel er optaget i dejen.

5 Vend de hakkede mandler og appelsinskallerne i dejen.

6 Kom bagepapir i bunden af springformen og smør siderne godt med smør.

7 Flæk de resterende mandler og fordel dem oven på kagen.

8 Bag kagen på den midterste rille i ovnen i 60 minutter.

9 Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af i formen i ca 10 minutter.

Streg

Se også min opskrift på Plumkage.

Gem eller udskriv denne artikel

Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: