Bøf Stroganoff med kartoffelmos

Bøf Stroganoff med paprika, tomatpure, skalotteløg og champignons, serveret med kartoffelmos.

Bøf Stroganoff har sin oprindelse i Rusland. Hvor navnet stammer fra er der delte meninger om.

Bøf Stroganoff

Retten er første gang nævnt i E. Molokhovets’ kogebog “Gaven til unge husmødre” in 1871. Den oprindelige opskrift er med sennep og creme fraiche, serveret med stegte kartoffelbåde. Det er først i 1938 i Larousse Grastronomique, Gastronomiens Leksikon,  at versionen med løg og tomatpure bliver beskrevet.

Min version er godt krydret med paprika og jeg har valgt at servere denne Bøf Stroganoff med kartoffelmos. Kartoffelmosen kan selvfølgelig varieres, og gerne suppleres med selleri.

Opskriften er til 6 personer

Ingredienser:

  • 500-600 okseinderlår.
  • 60 g tørsaltet bacon.
  • 300 g skalotteløg.
  • 250 g champignon.
  • 50 g smør.
  • 1½ spks paprika.
  • 140 g tomatpure.
  • Salt og peber.
  • 2½ dl piskefløde.

Tilberedelsestid: 60 minutter. 

Tilberedning:
Bøf Stroganoff

𝟙 Skær kødet i strimler og baconet i mindre tern.

𝟚 Pil skalotteløgene og skær roden af champignonerne. Skyl champignonerne godt og lad dem dryppe af.

𝟛 Smelt smørret i en stegegryde og lad det bruse af. Steg baconterningerne gyldne. Kom kødet i gryden og svits det.

𝟜 Kom paprikaen i gryden og vend kødet godt rundt i paprikaen, så krydderiet bliver svitset.

𝟝 Kom løg, tomatpure og fløde i. Krydr med salt og peber og lad det hele simre i 10 minutter.

𝟞 Kom champignongerne i og lad dem koge med de sidste 10 minutter. Smag retten til med evt. salt og peber.

Bøf Stroganoff med hjemmelavet kartoffelmos

Serveres rygende varm med kartoffelmos, ris eller stegte kartoffelbåde. Du kan også byde en grøn salat til.

Streg

Prøv også min opskrift på langtidsstegt oksetyksteg

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: