Klassiker: Blomkålsgratin med ærter

Let og luftig blomkålsgratin med ærter, serveret med smeltet smør.

Blomkålsgratin serverede jeg ofte til familien da børnene var små. Det er en god og billig ret, som de fleste børn elsker.

Jeg serverede den for min voksne søn og hans børn for nogle dage siden, og det var ren nostalgi for ham.

Blomkålsgraton med smeltet smør

Ingredienser

Opskriften er til 4 personer

Fyld
  • 1 blomkålshovede.
  • 1 tsk salt til kogevandet.
  • 200 gr små ærter (frosne skal tøs op).
Gratin
  • ½ dl rapsolie.
  • 3 – 4 dl mælk.
  • 1½ dl hvedemel.
  • 4 æg.
  • 1 tsk fint havsalt.
  • Friskkværnet peber.
  • 10 g smør til at smøre fadet.
  • 1 dl rasp.
  • Smør til at smelte og krydre gratinen med. Mængden afgør du selv.
  • Persille til til servering.

Tilberedningstid: 1½ time

Bagetid i ovnen: 55 minutter ved 180 grader varmluft.

Tilberedning:
Blomkålsgratin

𝟙 Gør blomkålshovedet i stand. Bladene skæres af og blomkålshovedet skæres i små buketter. De skylles godt.

𝟚 Blomkålsbuketterne kommes i en kasserolle og dækkes halvt af vand. Kom saltet i vandet og kog blomkålen i 10 minutter. Der må godt være lidt bid i blomkålen. Hæld vandet fra og lad blomkålen dryppe godt af.

𝟛 Tø ærterne op i koldt vand, hvis du anvender frosne ærter.

𝟜 Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

𝟝 Opbagning af dej. Varm olien op i en kasserolle. Kom melet  i og rør det godt i gennem. Tilsæt mælken under omrøring indtil du har en tyk sovs.

𝟞 Tag dejen af varmen.

𝟟 Skil æggeblommerne fra æggehviderne.

𝟠 Rør æggeblommerne i dejen en af gangen. Tilsæt salt og peber.

𝟡 Pisk æggehviderne stive.

𝟙𝟘 Vend æggehviderne i dejen.

𝟙𝟙 Smør fadet med smørret og drys det med raps.

𝟙𝟚 Kom halvdelen af dejen i fadet. Læg blomkålsbuketterne oven i dejen sammen med ærterne.

𝟙𝟛 Hæld resten af dejen over og drys med rasp.

𝟙𝟜 Gratinen bages i ovnen i 55 minutter ved 180 grader.

Server gratinen med smeltet smør og hakket persille.

Streg

Se også min opskrift med asparges-souffle i dette menuforslag.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: