Tapas af kartofler med rygeostecreme
Tapas af små kogte kartofler med rygeostecreme garneret med crispy bacon krymmel.
Små fingertapas som er lækre og kan spises i en mundfuld. De er perfekte til en sen middag efter en travl uge. Jeg serverede denne tapas sammen med en tapas med skinke, pesto og mozzarella. Vi sluttede af et par franske oste og en sød dessert.
Du kan finde flere tapas på bloggen til at sammensætte din egen tapasmenu.
Ingredienser
Opskriften er til 4 – 6 personer.
- 18 små kartofler.
- 200 g rygeost 10%.
- ½ dl mayonnaise.
- 1 spsk friske blade af citrontimian.
- 2 – 3 skiver bacon (tørsaltet bacon).
- Salt og peber.
Tilberedningstid: 30 minutter.
Tilberedning: Tapas af
små kogte kartofler med rygeostecreme
? Vask kartoflerne grundigt og kog dem i let saltet vand i 15 minutter. De skal være lige akkurat møre. Tag gryden af varmen og hæld vandet fra. Lad kartoflerne blive i gryden med låget på, så de holder sig lune indtil de skal serveres.
? Rør rygeost og mayonnaise sammen til en jævn og ensartet creme. Hak timianen fint og rør den i cremen og smag til med salt og peber.
? Skær 3 skiver af et stykke bacon og steg det på en tør pande til baconen er sprød. Tag baconstykkerne af varmen og lad dem køle af på et stykke køkkenrulle. Knus baconen.
? Skær bunden af kartoflerne så de kan stå. Sæt dem på et fad.
? Kom rygeostcremen i en sprøjtepose med en sprøjtetylle uden hakker på ca 10 mm. Sprøjt cremen på kartoflerne som en top. Drys baconen over kartoflerne og pynt med persille.
Se også min opskrift på blinis caviar, creme fraiche og rødløg i denne tapas-menu.
Skriv et svar