Kalvefrikassé med kartoffelmos
God gammeldags kalvefrikassé med masser af grøntsager og en lækker kartoffelmos til.
Kalvefrikassé er en god gryderet, som kan tilfredstille sulten og smagsløgene. Frikassé er ikke noget vi spiser så ofte længere, når madlavning er noget der skal overstås hurtigt.
Det er også en ret som skal stå og simre i en time eller to. Men når først retten er sat over, er retten næsten færdig. Man kan vælge at spise et stykke brød til, hvis man vil gøre det lidt nemt for en selv. Det er bestemt også lækkert.
Kalvefrikassé kan fryses, hvis ikke man spiser det hele.
Ordet frikassé kommer i øvrigt af fransk fricassée, vistnok af frire (stege) og casser (knuse eller slå i stykker).
Ingredienser:
Opskriften er til 6 personer.
Kalvefrikassé:
- Ca 900 g kalvespidsbryst.
- 60 g smør.
- 2 -3 gulerødder.
- 4 skalotteløg.
- 1 stilk blegselleri.
- 1 kvist timian.
- 2 laurbærblade.
- 2 – 3 stilke persille.
- 3 fed hvidløg.
- 2 hele nelliker.
- 2 dl vand.
- 1 spsk mel.
- 2,5 dl hvidvin.
- 250 g champignon.
- 2 æggeblommer.
- 1 dl fløde.
- Salt og friskkværnet peber.
- Frisk hakket persille til at drysse over retten.
Kartoffelmos:
- 1,2 kg kartofler.
- 10 g smør.
- ½ dl mælk.
- Salt.
Tilberedningstid: 3 timer.
Stegetid: 1½ – 2 timer.
Tilberedning:
Kalvefrikassé med kartoffelmos
? Skær fedt og sener af kødet. Skær kødet ud i store stykker.
? Gør grøntsagerne i stand:
Skræl gulerødder og skær dem i skiver på 2 – 3 cm. Pil skalotteløg og hvidløg. Skyl blegselleristilken og skær den i stykker på 2 – 3 cm. Skyl krydderurterne. Skær foden af champignonerne og skyl dem godt. Stil champignonerne til side. De skal først i til sidst.
? Varm smørret op i en gryde og brun kødet i smørret. Drys med salt og peber.
? Tilsæt grøntsagerne, krydderierne og krydderurterne. Hæld vandet ved og lad det hele dampe i et par minutter uden låg.
? Drys mel over og hæld hvidvinen ved. Vend det hele godt igennem.
? Kog det hele op. Læg låg på og lad det simre 1 – 2 timer indtil kødet er mørt, men ikke så længe at det bliver tørt.
? Tag kød og grøntsager op i en skål. Si saucen over kødet og grøntsagerne.
? Hæld kød og grøntsager tilbage i gryden. Tilsæt de hele rensede champignoner og lad det småkoge i yderligere 5 minutter. Dryp med peber.
? Pisk æggeblommerne sammen med fløden med en gaffel. Tag gryden af varmen og bland æggeblommerne og fløden med kødet.
?? Skyl og hak persillen, som drysses over ved serveringen.
Server kalvefrikassé med kartoffelmos eller et godt brød.
Kartoffelmos:
? Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i vand i 20 minutter uden salt.
? Når kartoflerne er møre hældes vandet fra. Tilsæt smørret og lad det smelte i kartoflerne med låget på.
? Pisk kartoflerne med en elmixer til de er mosede. Lun mælken og hæld den i lidt af gangen, indtil mosen har fået den ønskede konsistens. Smag til med salt.
Se også min opskrift på Bøf Stroganoff.
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:
Skriv et svar