Tapas af serrano og feta på spidskål
Tapas af spansk serrano-skinke og feta på frisk dansk spidskål og en smule oliventapenade til. Tapas er spansk. Derfor er Serrano skinke en perfekt ingrediens til en tapas, som jo er spansk køkken når det er bedst.
På den lokale bar i den lille hvide og smukke by Gualchos kan man ikke bestille en øl eller et glas vin uden at få noget at spise til. Det er som regel et stykke spansk skinke, et stykke brød med olivenolie på.
I denne tapas blander jeg lidt græsk og dansk sammen med det spanske ved at servere skinken sammen med den græske feta og den danske spidskål. Oliventapenade kan vist betegnes som sydeuropæisk.
Oliventapenaden kan købes i næsten ethvert supermarked. Du kan også finde opskriften i denne opskrift.
Ingredienser
Opskriften er til 4 tapas.
- ¼ spidskål.
- En smule olivenolie.
- Nogle dråber hvid balsamikoeddike.
- 4 skiver Serrano skinke.
- 50 g feta.
- 1 – 2 spsk oliventapenade.
- Friske timiankviste til pynt.
Tilberedningstid: 20 minutter.
Tilberedning:
Tapas af serrano og feta på spidskål
1 Tænd ovnen på 200 grader.
2 Kom skinken på en bageplade med bagepapir og steg Serranoskinken i ovnen ved 200 grader til de er blevet sprøde.
3 Skær ultra tynde skiver af spidskålen og anret dem på 4 tallerkener.
4 Dryp med olivenolie og hvid balsamicoeddike.
5 Knæk skinken i mindre stykker og fordel den over spidskålen.
6 Skær fetaen i mindre stykker og smulr den over skinken.
7 Server oliventapenade til.
Skriv et svar