Krydderkage med citron og kaffecreme

Krydderkage bagt med masser af krydderier, lagt sammen med lemoncurd og toppet med kaffecreme. Denne kage er pyntet med blåbær.

Krydderkage med Lemoncurd

Denne krydderkage er hurtig og nem at bage og har en lækker blød konsistens. Den syrlige smag i lemoncurd’en passer godt med den lidt kraftige kaffesmag i kaffecremen.

Jeg har købt Lemoncurd, for at gøre det lidt nemt.

Lemoncurd stammer fra England og spises på scones. Det et must til et traditionelt teselskab, hvor der serveres scones og andre lækkerier. Der findes mange opskrifter på den lækre creme, men nogle gange skal man gøre det nemt.

Ingredienser:

Opskriften passer til 10 personer.

Min krydderkage bages i en springform på 20 cm i diameter.

Krydderkage:
  • 100 g sukker.
  • 60 g blødt smør.
  • 2 æg.
  • Korn af ½ vaniljestang.
  • ½ dl appelsinsaft.
  • 1 dl cremefraiche 18%.
  • 210 g hvedemel.
  • 1 tsk kanel.
  • ½ tsk stødt nelliker.
  • ½ tsk fint salt.
  • 1 tsk stødt ingefær.
  • 1 tsk kardemomme.
  • ½ tsk natron.
  • ½ bagepulver.
Fyld:
  • 250 g lemoncurd.
Topping:
  • 2 dl piskefløde.
  • 125 g Mascarpone.
  • 1 spsk Nescafé.
  • 3 spsk flourmelis.
  • Friske blåbær til pynt.

Tilberedningstid: 2 timer.

Bagetid: Kagen bages i 30 – 40 minutter ved 175 grader konventionel varme.

Tilberedning:

Krydderkage med lemoncurd og kaffecreme

Sæt ovnen på 175 grader konventionel varme.

1 Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Mas dem ud i noget af sukkeret. Pisk sukker og vaniljesukkeret sammen med smørret. Det skal være helt jævnt og lyst. Pisk gerne i min. 5 minutter.

2 Pisk æggene sammen og pisk dem sammen med smør og sukkerblandingen til du har en tyk og jævn creme. Hæld appelsinsaften i og pisk lidt mere.

3 Si mel, krydderier, natron og bagepulver og rør det sammen med æg, smør og sukkerblandingen.

4 Vend cremefraichen i dejen. Sørg for at det er godt blandet sammen uden at røre for kraftigt i dejen.

5 Kom bagepapir i bunden af springformen og smør siderne med smør.

6 Kom dejen i springformen og bage den midt i ovnen i 30 – 40 minutter. Tjek om den er bagt ved at stikke en strikkepind i kagen. Der skal ikke hænge noget i strikkepinden.

7 Lad kagen køle af på en kagerist.

8 Skær den afkølede kage i 2 dele, så du har to kagebunde. Hvis den øverste kagebund er for buet eller ujævn oven på, så skær noget af det af, så du får en mere jævn overflade.

Sammenlægning af kagen:

9 Pisk lemoncurden til en jævn og blød creme. Fordel den oven på den nederste bund. Læg den anden bund oven på lemoncurden.

10 Rør mascarponen blød sammen med flormelis og Nescafé.

11 Pisk fløden til let skum. Det skal være mere flydende en almindelig flødeskum.

12 Rør flødeskummet sammen med Mascearponen til en jævn og blød creme. Fordel kaffecremen oven på kagen. Pynt med blåbær.

Streg

Se også min opskrift på valnøddekage med kaffecreme.

 

Gem eller udskriv denne artikel
Følg også Refleksion Og Rabarberkompot på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: