Grillet fisk: Multe med mynte og blåbær

Grillet fisk kan være multe serveret med myntesovs, små kartofler, salat af forårsspinatblade og blåbær i mynte.

Grillet multe med myntesovs og blåbær

Det er blevet grilltid, og jeg elsker fisk. Det kan godt udfordre lidt, når vi nu synes at vi skal grille. Det er ikke altid nemt tilberede en god grillet fisk. Når jeg mener grille, så er det direkte på grillen og ikke i en foliebakke.

Hvordan får man så en god grillet fisk uden at det hele hænger fast og går i stykker. Selv med alle de forskellige hjælpemidler, hvor man spænder fisken ind i en fiskegril, synes jeg ikke altid jeg får det bedste resultat. Det er bedst at grille fisken direkte på grillen.

Fiskehandleren fra Havnens Fiskehus i Aarhus er god til at vejlede, hvilken fisk der er god til at grille. Han anbefalede multe, som er en lille fast fisk, og derfor god at grille, hvis man griller den med skindet på. En multe-filet passer til en person.

Skindsiden pensles med lidt olie, så skindet ikke hænger i. Multe-fileten grilles kun på den ene side.

Jeg har anvendt mynte, som det gennemgående krydderi i tilbehøret til grillet multe. Det er en dejligt frisk krydderurt, som kan udfordre ens smagsløg med en lidt anderledes smag.

Ved tilberedningen af denne grillede multe har jeg gjort alt tilbehøret klart, inden jeg starter med at grille min fisk. Så undgår man stress og jag og kan slappe af mens fisken bliver grillet.Multe på grillen

Ingredienser:

Retten er til 2 personer

  • 2 multefiletter.
  • Olivenolie til pensling af skindsiden.
  • 2 forårsløg.
  • Salt og peber.
Tilbehør:
  • 250 g små kartofler.
Myntesovs:
  • 1 dl mayonnaise..
  • ½ dl Thiese yoghurt 1½ pct.
  • 4 spsk frisk hakket mynte.
  • 1 fed hvidløg.
  • Salt og peber.
Blåbær i mynte:
  • 125 g blåbær.
  • 1 spsk rørsukker.
  • 1 spsk frisk hakket mynte.
Salat:
  • 1 pose forårsspinatblade.
Dressing:
  • 4 spsk olivenolie.
  • 1 spsk hvid balsamicoeddike.
  • Salt og peber.

Tilberedningstid: 45 minutter.

Grilltid for fisken: 5 – 10 minutter.

Tilberedning:
Grillet multe med mynte og blåbær

1 Skrub kartoflerne og kom dem i en gryde med lidt salt. Kog kartoflerne i 15 – 20 minutter.

2 Rens forårsløgene og hak dem groft. Dup fisken tør med et stykke køkkenrulle. Drys med salt og peber og fordel de hakkede forårsløg over fisken. Sæt dem til side med et klæde over.

Myntesovs

3 Skyl og hak al mynten. Rens hvidløgsfeddet og hak det fint. Rør mayonnaise og yoghurt godt sammen. Bland det hakkede hvidløgsfed og 4 spsk af den hakkede mynte i sovsen og smag til med salt og peber.

Blåbær

4 Skyl blåbærrene og lad dem dryppe godt af. Kom dem i en skål og drys sukker og 1 spsk af den hakkede mynte over. Rør det forsigtigt sammen. Blåbærrene skal være hele.

Salat

5 Skyl spinatbladene og lad dem dryppe af. Bland dressingen og hæld den over spinatbladene.

Gillning

6 Varm grillen godt op, så grillristen er helt varm og grill Multefiletterne i 10 minutter. Luk låget mens fisken bliver grillet.

Server fisken med de kogte kartofler, myntesovsen, salaten og blåbærrene.

Streg

Se også min opskrift på kulmule iklædt spansk skinke.

Gem eller udskriv denne artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: